Elers' Kollegium (original) (raw)

Elers' Kollegium er Danmarks fjerdeældste studenterkollegium. Det blev stiftet 29. november 1689 af højesteretsdommer m.m. Jørgen Elers som et minde over de to børn, han havde mistet ved operahusets brand i april 1689.

Historie

Kollegiet skulle være fribolig for 16 studenter: otte med faget teologi, to med medicin, to med matematik, to med klassisk filologi som fag samt én jurist og én med faget politisk historie. Det blev indrettet i en nyopført bygning i St. Kannikestræde i København, hvor det stadig ligger.

Husets nuværende udseende stammer dog fra en ombygning i 1837, og kollegiet rummer nu 20 alumner.

Kollegiesamvirket

Elers' Kollegium indgik i 1983 sammen med Valkendorfs Kollegium, Regensen og Borchs Kollegium i Kollegiesamvirket, der har som formål at sikre de gamle kollegiers fortsatte mulighed for at opfylde deres respektive formål.

Læs mere i Lex

Kommentarer