Eocæn (original) (raw)

Eocæn er en geologisk epoke, som omfatter den midterste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; ca. 57-35 millioner år før nu.

Faktaboks

Etymologi

Ordet Eocæn kommer af græsk eos 'morgenrøde, morgengry' og kainos 'ny'.

I Danmark er epoken repræsenteret af havaflejringer, bl.a. moleret på Mors og Fur, det plastiske røde og grønne Røsnæs- og Lillebæltsler samt Søvindmerglen.

Eocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1833 af den britiske geolog C. Lyell.

Tandhvalerne opstod i Eocæn, kulminerende med Basilosaurus.