Epstein-filerne (original) (raw)
Et af de mange dokumenter, der blev frigivet den 30. januar 2026, er dette udaterede foto af Jeffrey Epstein og den nuværende præsident Donald Trump - i samtale med en unavngiven kvinde.
Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte sexforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.
Faktaboks
Også kendt som
Epstein files
Epstein blev i 2006 efterforsket af føderale myndigheder for at have begået seksuelle overgreb mod en række mindreårige piger. Han indgik dog et forlig i 2008, hvor han blev kendt skyldig i at have rekrutteret en mindreårig til prostitution samt selv at have taget kontakt til en prostitueret. Han blev igen sigtet i 2019. Denne gang på et mere omfattende grundlag, der inkluderede potentielle sigtelser for menneskehandel med mindreårige. Samme år begik han selvmord, mens han var varetægtsfængslet.
Den politiske og offentlige interesse for Epsteins kriminelle handlinger og hans store netværk af kendte personer førte til en lovbestemt offentliggørelse af dele af det indsamlede materiale i hhv, 2025 og 2026.
Omfanget af Epstein-filerne
TV-skærm i Repræsentanternes Hus den 18. november 2025. Her ses det endelige resultat for afstemningen om The Epstein Files Transparency Act. Resultatet blev 427 stemmer for og kun én stemme imod, at filerne skulle frigives.
211 demokrater og 216 republikanere stemte for, mens en enkelt republikaner stemte imod.
Materialet i Epstein-filerne består af flere typer kilder. Der er retsdokumenter fra civile sager og strafferetssager, efterforskningsmateriale (bl.a. interviews og notatsamlinger), e-mails og anden korrespondance, rejse- og flylogge, kalendere, fotomateriale og videoklip.
Offentliggørelsen af filerne
Epstein-filerne trækker tråde ind i mange forskellige miljøer, blandt andet det norske kongehus. Kronprinsesse Mette-Marits korrespondance med Epstein fik avisen VG til at sætte spørgsmålstegn ved, om monarkiet stod for fald.
En del af materialet er blevet offentliggjort i etaper: først i januar 2024 ved domstolenes offentliggørelse af dokumenter fra sagen om ærekrænkelse mod Epsteins partner, Ghislaine Maxwell. Siden har USA's justitsministerie (DOJ) offentliggjort dokumenter i henhold til loven Epstein Files Transparency Act, der blev stemt igennem i Kongressen af henholdsvis Repræsentanternes Hus den 18. november og Senatet den 19. november 2025.
Den hidtil største offentliggørelse af dokumenter er de omtrent 3 mio. sider, 180.000 billeder og 2.000 videoer, som blev frigivet af DOJ den 30. januar 2026.
Efterfølgende udtalte vicejustitsminister Todd Blanche, at DOJ nu havde efterlevet lovgivningen omkring offentliggørelsen af dokumenterne. Flere jurister, kvindesagsaktivister og demokratiske politikere var dog uenige i dette udsagn, da der stadig eksisterer flere millioner dokumenter i Epstein-filerne.
Indholdet af filerne
Peter Mandelson, tidligere Labourpolitiker, erhvervsminister og britisk ambassadør i Washington, D.C., er en af de mange prominente personer, der har været belastet af sine tætte forbindelser til Jeffrey Epstein. Den 3. februar 2026 trådte Mandelson tilbage, efter at premierminister Keir Starmer havde varslet en politiundersøgelse af ham.
De frigivne dokumenter belyser primært, hvem Epstein socialiserede med, hvordan hans aktiviteter blev organiseret, og hvordan myndighederne har arbejdet med sagerne.
Centrale dele af filerne er fortsat enten kraftigt redigeret eller tilbageholdt af hensyn til blandt andet ofrenes identitet, igangværende undersøgelser, amerikansk national sikkerhed og materiale, der viser seksuelle overgreb mod børn.
Offentliggørelserne har desuden været præget af fejl og efterfølgende tilbagetrækning eller rettelser, hvor fx ofrenes identitet er blevet afsløret.
Hvad filerne ikke indeholder
Efter en gennemgang af filerne konkluderede DOJ i juli 2025, at der ikke fandtes en decideret “kundeliste” over personer, som Epstein skulle have afpresset, og at myndighederne ikke fandt troværdige beviser for påstande om systematisk afpresning.
Fordi en person optræder med navn i materialet, er det ikke i sig selv bevis på strafbare handlinger.
Prominente personer, der nævnes i filerne
Blandt de personer, som nævnes i materialet, er bl.a. den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, den nuværende præsident Donald Trump, britiske Andrew Mountbatten Windsor (tidligere prins Andrew) og Sarah Ferguson, den norske kronprinsesse Mette-Marit, samt forretningsfolk som Elon Musk, Bill Gates, Richard Branson og politikere som Peter Mandelson, Larry Summers, Howard Lutnick, Miroslav Lajčák og Steve Bannon.
Flere af disse personer har offentligt afvist enhver form for ulovlig adfærd og tager afstand til Epsteins forbrydelser.