Erik Allerslev Jensen (original) (raw)

Faktaboks

Erik Allerslev Jensen

Født

22. maj 1911, Holstebro

Død

10. juni 1994

Erik Allerslev Jensen var biblioteksdirektør for Bibliotekstilsynet i perioden 1960-1975. Han havde afgørende indflydelse på Biblioteksloven af 1964 og dermed på de danske folkebibliotekers struktur og arbejdsfelt.

Erik Allerslev Jensens karriere

Erik Allerslev Jensen var bibliotekar ved Frederiksberg Bibliotek 1930-1937, hvorefter han resten af sin karriere arbejdede i bibliotekernes centrale institutioner. Han var leder af Statens Bibliotekstilsyns afdeling for trykte kort 1942-1946, forretningsfører for Dansk Bibliografisk Kontor 1942-1946, biblioteksinspektør i Statens Bibliotekstilsyn 1946-1960 og direktør samme sted 1960-1975. Fra 1946-1956 var han leder af Statens Biblioteksskole.

I 1957-1968 var Erik Allerslev Jensen leder af Den Nordiske Fortsættelsesskole for Bibliotekarer, der lå i Kungälv i Sverige. I 1960'erne var han centralt placeret i den internationale biblioteksorganisation IFLA.

Læs mere i Lex

Kommentarer