Erik Henningsen (original) (raw)
Faktaboks
Erik Henningsen
Født
29. august 1855
Død
28. november 1930
Erik Henningsen var en dansk billedkunstner, der er kendt for sine realistiske malerier af hverdagslivet i storbyen og på landet skildret i øjenhøjde. Han var bror til maleren og tegneren Frants Henningsen.
Erik Henningsens kunst og motiver
Erik Henningsen blev uddannet på Kunstakademiet i årene 1873-1877 og blev knyttet til foreningen Bogstaveligheden, der var et forum for realismens medmenneskelige idealer om skabelsen af et bedre samfund gennem oplysning og debat.
I en malestil, der efterligner virkeligheden og trækker beskueren ind i billedrummet som øjenvidne, satte Erik Henningsen fokus på de arbejdsløse, kvindernes og arbejdernes retsløshed, børns og ældres vilkår, men også på københavnerlivets mange facetter.
Erik Henningsen, En såret arbejder, 1895. Olie på lærred.
Uretfærdighed
Et af Erik Henningsens mest omdiskuterede og reproducerede malerier er Summum jus, summa injuria. Barnemordet. Det er en realistisk beskrevet tragisk scene, hvor undertitlen Barnemordet tydeligt udpeger den forbrydelse, der er begået. Som billedet er bygget op, forstår man, at det mændene i forgrunden graver efter må være et barnelig. I baggrunden står en ung kvinde med hovedet vendt nedad, en mand holder hendes arm fast og udpeger på den måde hendes skyld. Et af tidens store samfundsproblemer var uønskede graviditeter, og der var ikke megen hjælp at hente for de mennesker, der ikke havde mulighed for at forsørge et barn.
Den første del af titlen Summum jus, summa injuria, som oversat til dansk betyder: "Den højeste ret, den største uretfærdighed", vidner om kunstnerens samfundskritik. Han har omtanke for den unge kvinde, der på baggrund af sin ulykkelige situation har begået en alvorlig forbrydelse. Et andet træk, der peger på en grad af omsorg for kvindens situation, viser Henningsen ved at lade en hund trøste hende.
Erik Henningsen, Summum jus, summa injuria. Barnemordet. 1886
Olie på lærred. 78,5 x 117 cm
Illustrationer
Erik Henningsen leverede illustrationer til bl.a. Ude og Hjemme og til Johan Krohns Peters Jul (1914), og han udførte plakaten med den tørstige mand i sommervarmen til Tuborg. Billedet blev først udført som maleri til bryggeriets plakatkonkurrence i 1900 i anledning af Tuborg-øllets 25-årsjubilæum.
Førstepræmien gik til J.F. Willumsen, men Henningsens forslag blev den reelle vinder, og hans korpulente svedende mand i sommerheden er blevet indbegrebet af den tørstige dansker. Motivet anvendes stadig som reklameplakat og fra 1977 på etiketten til bryggeriets Store Tuborg-øl.
Erik Henningsen modtog Eckersbergs Medalje i 1890.
Læs mere i Lex
I Askov Højskoles foredragssal har Erik Henningsen malet forstanderen ved vinterskolens afslutning i 1902. I dagens anledning er Ludvig Schrøder flankeret af sin hustru og datter og bag dem de faste lærere Heinrich Nutzhorn, Jacob Appel (stående), Poul la Cour, H.F. Feilberg (i forgrunden) og Poul Bjerge. Den lille pige er datterdatteren Margrethe, kaldet Pip (1895-1971), der blev gift med C.P.O. Christiansen. Desuden ses skolens naboer og venner.
Møde i Bogstaveligheden, 1. marts 1882, hvor J.P. Jacobsen oplæser novellen Pesten i Bergamo efter sit manuskript. Erik Henningsen tegnede i 1910 denne situation fra det toneangivende kunstneriske miljø i København, hvor man andægtigt lytter til digterens lidenskabelige prosa, et skriftsprog, som indtager rummet. Siddende fra venstre: Erik Skram, Georg Brandes, Sophus Schandorph, Holger Drachmann, Edvard Brandes, Viggo Johansen, August Jerndorff, Herman Trier, J.P. Jacobsen, P.S. Krøyer, Karl Madsen, Pietro Krohn, Kristian Zahrtmann. Stående fra venstre: F. Hendriksen, Karl Gjellerup, Otto Borchsenius, Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher.