Ernst Bojesen (original) (raw)
Faktaboks
Ernst Bojesen
Ernst Severin Jens Bojesen
Født
23. februar 1849
Død
10. juli 1925
Ernst Bojesen var en dansk bogforlægger.
Efter en kort periode som boghandler vovede han sig ind i forlæggerbranchen med flere årlige julehæfter, heriblandt Blæksprutten fra 1889. Jubeludgaven af Holbergs Komedier (1883-1888, illustreret af Hans Tegner) er en af Ernst Bojesens store bogudgivelser.
Takket være Bojesens idérigdom voksede Det Nordiske Forlag (Bogforlaget Ernst Bojesen) og førte i årene omkring 1900 en priskrig med Gyldendal, der endte med sammenslutning i 1903.
Bojesens største succes blev jubilæumsudgaven af H.C. Andersens Eventyr fra 1905, der kom i et oplag på 135.000 eksemplarer. Han tog sin afsked i 1915.