Ewan McGregor (original) (raw)
Faktaboks
Ewan McGregor
Født
1971
Ewan McGregor, f. 1971, skotsk skuespiller. Han havde en række tv-roller, inden han blev kendt i Danny Boyles Shallow Grave (1994, Mord mellem venner) og Trainspotting (1996). Han er siden blevet kendt for meget forskellige roller i film som Pillow Book (1996), Ole Bornedals Nightwatch (1998), Moulin Rouge (2001) samt i episode 1-3 i George Lucas' _Star Wars_-saga (1999, 2002 og 2005), hvor han spiller Obi-Wan Kenobi.
De senere år har Ewan McGregor bl.a. medvirket i Cassandra's dream (2007), Deception (2008), Angels and Demons (2009, Engle og dæmoner) og The Men Who Stare at Goats (2009).