F.W.H. Myers (original) (raw)

Faktaboks

F.W.H. Myers

Frederic William Henry Myers

Født

6. februar 1843, Keswick, Storbritannien

Død

17. januar 1901, Rom, Italien

F.W.H. Myers var en britisk spiritismeforsker, filosof og digter; han var medstifter af Society for Psychical Research i 1882, der endnu studerer paranormale evner og fænomener. Han har skrevet Human Personality and the Survival of Bodily Death (1903, da. Den Menneskelige Personlighed, 1968-69) og er medforfatter af Phantasms of the Living (1886), hvori der bringes hundredvis af øjenvidneberetninger om spøgelser m.m.

I årene efter Myers' død bragte adskillige af datidens spiritistmedier budskaber fra ham om, hvordan hans egen ånd havde overlevet kroppens død.