Filippino Lippi (original) (raw)
Faktaboks
Filippino Lippi
Født
1457, Prato, Italien
Død
18. april 1504, Firenze, Italien
Filippino Lippi var en italiensk maler. Filippino Lippi var elev af sin far, Filippo Lippi, og af Sandro Botticelli.
Blandt hans tidlige arbejder er Madonna på tronen med fire helgener (1486, Uffizierne, Firenze) og Sankt Bernhards vision (ca. 1485-1490, Badiakirken, Firenze.
I 1484-1488 fortsatte Lippi Masaccios udsmykning af Brancaccikapellet i Firenze; I 1488-1493 arbejdede han i Rom, bl.a. i Det Sixtinske Kapel og Santi Apostoli-kirken, og hans værker blev præget af antikkens kunst. Senere blev han påvirket af Leonardo da Vinci, bl.a. i Kongernes tilbedelse (1496, Uffizierne, Firenze).
I Filippino Lippis sidste værker, især i freskoerne i Strozzi-kapellet i Santa Maria Novella-kirken i Firenze (1503), ses en voldsom energi i figurernes bevægelser.