Folkerepublikken Lugansk (original) (raw)

Faktaboks

Også kendt som

Folkerepublikken Luhansk (ukrainsk stavemåde)

Officielt navn

Luganskaja Narodnaja Respublika

Dansk navn

Folkerepublikken Lugansk

Styreform

Ikke-anerkendt udbryderrepublik med russisk indsat leder

Hovedstad

Luhansk

Indbyggertal

1,4 millioner

Areal

8.377 km²

Officielt/officielle sprog

Russisk

Religion

Ingen (verdslig stat)

Møntfod

russisk rubel (₽)

Befolkningssammensætning

Ukrainere (59 %), russere (39 %), belarusere (0,8 %)

Flag

Våbenskjold

Folkerepublikken Lugansk (LNR) er en ulovlig udbryderrepublik idet østlige Ukraine. Republikken blev udråbt den 27. april 2014 af prorussiske separatister ca. tre uger efter den ligeledes ulovlige proklamation af Folkerepublikken Donetsk.

Historie

Den 11. maj 2014 afholdt prorussiske separatister med russisk støtte en ulovlig folkeafstemning om regionens status. Ifølge russiske kilder stemte 96,2 % af de fremmødte for selvbestemmelse, og valgdeltagelsen var angiveligt på 81 %. Afstemningen foregik i strid med Ukraines forfatning og er ikke anerkendt af det internationale samfund, herunder OSCE, der kaldte afstemningen illegitim.

Den 24. maj 2014 erklærede Folkerepublikken Lugansk og Folkerepublikken Donetsk, at de ville etablere en union af folkerepublikker, kaldet Novorossija ('Nyrusland'). Den 12. juni 2014 sagde ledelsen af republikken, at den ville forsøge at danne en unionsstat med Rusland. I juni 2019 begyndte Rusland i strid med Ukrainsk lovgivning at udstede pas til indbyggerne i Luhansk og Donetsk Folkerepublikkerne.

Folkerepublikken Lugansk blev sammen med Folkerepublikken Donetsk anerkendt af Rusland den 21. februar 2022. Med en overvældende valgdeltagelse og et overvældende flertal stemte Den Russiske Forbundsforsamling for folkerepublikkens tilhørsforhold til Rusland. I oktober 2022 blev området i strid med international ret indlemmet i Rusland. Den officielle betegnelse for Folkerepublikkerne Luhansk og Donetsk er "de midlertidigt besatte områder". Denne betegnelse anvendes også om Krim, Zaporizjzja-regionen og Kherson-regionen.

Læs mere i Lex:

Kommentarer