Frank Hvam (original) (raw)
Faktaboks
Frank Hvam
Frank Hvam Nielsen
Født
12. september 1970
Frank Hvam og Casper Christensen til gallapremiere på filmen Klovn The Final i Bremen Teater den 29. januar 2020.
Frank Hvam er en dansk komiker og skuespiller.
Frank Hvam blev en del af standupmiljøet i København i midten af 1990'erne og kom siden med i DR2's absurd-komiske tv-show Casper og Mandrilaftalen (1999) med Casper Christensen som hoveddrivkraft. Det åbnede dørene for endnu flere tv-optrædener i bl.a. sitcomserien Langt fra Las Vegas (2001-2003).
Klovn
Det helt store gennembrud fik Frank Hvam i den populære sitcomserie Klovn, hvor han spiller sig selv i parløb med Casper Christensen og med Mia Lyhne (f. 1971) i den gennemgående rolle som Franks kæreste. De første seks sæsoner af Klovn blev vist på TV 2 Zulu i perioden 2005-2009, mens sæson 7 – efter ni års pause – fik premiere på TV 2 i 2018. Sæson 8 og 9 gik i luften i hhv. 2021 og 2022. I 2025 har en 10. sæson premiere.
Samarbejdet med Casper Christensen har også resulteret i bl.a. biograffilmene Klovn — The Movie (2010), Klovn Forever (2015) og Klovn The Final (2020).
Onemanshows
Frank Hvam turnerede 2009-2010 med onemanshowet Live09 og i 2014 med Upassende. I 2022 var han vært på programserien Make Badminton Great Again på DR2.