Friedrich Tieck (original) (raw)
Faktaboks
Friedrich Tieck
Christian Friedrich Tieck
Født
14. august 1776, Berlin, Tyskland
Død
12. maj 1851, Berlin, Tyskland
Friedrich Tiecks selvportræt fra 1805 til 1806, olie på lærred.
Friedrich Tieck var en tysk billedhugger, der var bror til den romantiske forfatter Ludwig Tieck. Han var elev af blandt andre Johann Gottfried Schadow i Berlin, men blev også påvirket af maleren Jacques-Louis Davids nyklassicisme i Paris i perioden fra 1798 til 1801.
Friedrich Tiecks værker
Til slottet i Weimar udførte Tieck fra 1802 til 1805 statuer og relieffer, og for Ludvig 1. af Bayern udførte han fra 1812 til 1819 en række portrætbuster.
Blandt Friedrich Tiecks større opgaver og et hovedværk er Nationaldenkmal auf dem Kreuzberg ('Nationalmindesmærket på Kreuzberg'), der blev udført fra 1818 til 1821 i Berlin.
Friedrich Tieck blev i 1820 professor ved kunstakademiet i Berlin og var fra 1846 dets direktør.