George Eastman (original) (raw)

Faktaboks

George Eastman

Født

12. juli 1854, Waterville, New York, USA

Død

14. marts 1932, Rochester, New York, USA

George Eastman var en amerikansk opfinder og industrimand, grundlægger af Eastman Kodak Company.

George Eastman begyndte i 1878 at forbedre den fotografiske tørplade, som han fra 1880 fremstillede industrielt. I 1884 tog han bl.a. patent på en papirbaseret rullefilm med lysfølsom hinde. Filmen indgik i 1888 i det enkle boxkamera Kodak, som blev markedsført under mottoet "You press the button — we do the rest".

Året efter påbegyndte han produktionen af celluloid-rullefilm. Hermed havde Eastman forenklet fototeknikken så meget, at amatørfotografiet i de følgende årtier udviklede sig til en storindustri.

George Eastman skænkede over 100 mio. dollars til bl.a. sociale og videnskabelige formål.