Gilbjerg Hoved (original) (raw)
Store og små sten på stranden nedenfor klinten.
Gilbjerg Hoved er er en op til 33 m høj og nordvendt moræneklint vest for byen Gilleleje i Nordsjælland. Den fredede klint strækker sig cirka 700 m langs kysten til Kattegat.
Faktaboks
Stednavnet kendes fra 1703 som Gilleberghoved, af gil 'kløft' og hoved 'pynt'.
De stejle skrænter er eroderet og er med deres specielle kystflora delvist skjult af mos, græs, buske og en lang række andre mere eller mindre sjældne plantearter. Stedet har med sin placering på toppen af Sjælland et af Nordens største forårs- og efterårstræk af småfugle og et meget stort forårstræk af rovfugle.
Det samlede område omkring Gilbjerg Hoved på ca. 40 ha. er statsejet og under Miljøministeriet. Lokaliteten er et af de i alt 257 Natura 2000-områder, der i Danmark er beskyttet af EU's Habitatdirektivet fra 1992.
Geologi
Gilbjergstenen, der fra naturens side er designet som en stol med rygstøtte.
Nedenfor selve klinten ligger en forholdsvis smal og stenen strandbred. Oven for klinten er der et bælte med buske og træer, og længere ind i landet er der åbne arealer med krat og græs.
På den græsklædte klint er det vanskeligt at se, hvordan lagene er aflejret i løbet af den seneste istid. Men ældre, geologiske undersøgelser viser, at klinten er opbygget af en blanding af moræneler og smeltevandslag med sand, grus og sten.
Ved foden af Gilbjerg Hoved afslører genkendelige ledeblokke, fra hvilke retninger ismasserne er kommet fra. På stenstranden finder man fx rombeporfyr fra Sydnorge i nord, kinnediabas fra Mellemsverige i øst og brun østersøkvartsporfyr fra Østersøen i sydøst.
Kultur
Agerbrug
Allerede i bonde- og ældre bronzealder var der stor aktivitet omkring Gilleje. Fra den periode er der i en lille tørvemose ved Gilbjerg Hoved i 1918 fundet et stort lager af ubrugte agerdyrkningsredskaber.
Ved udgravningen fandt man i Gilbjerg Hoved-depotet 26 halvmåneformede høst- eller flinsegl, 86 forarbejder til flintsegl, en spydspids og en dolk fremstillet af flint. Tilsammen vejede redskaberne 114 kg, og de er dateret til perioden 2.350-1.950 f.v.t.
Undersøgelser viser, at redskaberne var nye og ubrugte, da de blev lagt i den lille lavning. Sandsynligvis er redskaberne blevet seriefremstillet med henblik på salg. Seglene er identiske ift. flinthugningsteknik og form, så det tyder på, at de er fremstillet af den sammen flinthugger. Måske er redskaberne opkøbt et andet sted på Sjælland og lagt på lager ved Gilbjerg Hoved til videre salg.
I dag har stedet udviklet sig til et velbesøgt naturområde, hvor man kan benytte Gilbjergstien – en 2,5 km lang vandresti fra Gilleleje By til Gilbjerg Hoved.
Søren Kierkegaard
Mindestenen for filosoffen Søren Kierkegaard på Gilbjerg Hoved.
I slutningen af 1800-tallet kom både havn og jernbane til Gilleleje, og i 1895 åbnede byen sit første badepension. Det satte gang i landliggere og turister fra København, som blev tiltrukket af udsigten over det store hav, stranden, den frisk luft og en storslået natur. Men før den tid havde en af de første turister besøgt Gilbjerg Hoved flere gange.
Filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) mistede som ung sin mor og tre søskende. For at rekreere sig og få ro for det hektiske København tog han to somre i træk (1835-1836) som 21-årig i ophold på Gilleleje Kro. I sin dagbog skrev han bl.a., at... Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.
Søren Kierkegaard gik mangfoldige ture i naturen og holdt især af sine filosofiske tænkepauser på Gilbjerg Hoved med udsigt ud over Kattegat mod Hesselø og Kullen i Sverige. I dagbogen skriver han også, at ... Dette sted har bestandigt været et af mine yndlingssteder. Og … Herfra har jeg seet Havet kruses ved en sagte Luftning, seet det lege med Smaastene; herfra har jeg seet dets Overflade forvandles til et uhyre Sneefog og hørt Stormens Bas begynde at fistulere; her har jeg seet, saa at sige, Verdens Fremkomst og dens Undergang.
På 100-året for Kierkegaards første besøg ved Gilbjerg Hoved blev der rejst en mindesten for ham på kanten af klinten. Et par 100 meter længere mod vest er der rejst endnu en kampesten, Gilbjergstenen, der af naturen er udformet i grå gnejs som en stol med ryglæn. Gilbjergstenen blev for godt 100 år siden af heste slæbt op fra stranden til sin nuværende plads, så Søren Kierkegaard har ikke hvilet sig på den stol.