Gniezno (original) (raw)
Gniezno er en polsk by 50 km nordøst for Poznań med 70.300 indbyggere (2024). Gniezno var landets første hovedstad og regnes for Polens ældste by. Ifølge sagnet var det her, fyrst Lech fandt den hvide ørn, der indgår i Polens rigsvåben. Byen har været ærkebispesæde og kirkeligt centrum siden år 1000.
Mest kendt blandt Gnieznos historiske mindesmærker er den gotiske domkirke fra 1300-tallet med den romanske bronzeport fra 1170 med relieffer af Polens nationalhelgen, Skt. Adalberts, Wojciechs, martyrium. I kirken findes endvidere hans relikvieskrin.