Godfred Hartmann (original) (raw)

Faktaboks

Godfred Hartmann

Født

24. juli 1913

Død

7. februar 2001

Godfred Hartmann, Fritz Godtfred Hartmann, 24.7.1913-7.2.2001, dansk bogforlægger og forfatter. Efter uddannelse 1935-39 hos Gyldendal og på store forlag i London, New York og Stockholm opbyggede han hos Thaning & Appel s.m. sin meddirektør Niels Helweg-Larsen (1911-2008) en højt respekteret forlagsvirksomhed, bl.a. inden for kunstindustri og klassiske romaner.

I 1968 vendte Godtfred Hartmann tilbage til Gyldendal som forlagsredaktør, og i de følgende årtier udfoldede han sig som kulturhistorisk forfatter, essayist og kronikør, bl.a. med erindringsbøgerne fra et svundent københavnsk miljø Sig nu pænt goddag (1974) og De må gerne sige du! (1976) samt forlagserindringerne I delfinens tegn (1996).