Gordon Cooper (original) (raw)
Faktaboks
Gordon Cooper
Født
6. marts 1927
Død
4. oktober 2004
Gordon Cooper, Leroy Gordon Cooper, Jr., 6.3.1927-4.10.2004, amerikansk astronaut. Han var en del af Mercury Seven, som NASA valgte til deres første bemandede rumprogram, Mercuryprojektet. Gordon Cooper fløj med Faith 7 (Mercury-Atlas 9) i maj 1963 og tilbragte 34 timer, 19 minutter og 49 sekunder; han blev den første amerikaner, der sov i rummet.
I august 1965 fløj han som kaptajn på Gemini 5 sammen med astronauten Pete Conrad; flyvningen varede 190 timer og 56 minutter.