Guinness PLC (original) (raw)
Guinness PLC, britisk bryggerikoncern, grundlagt 1759 i Dublin af brygger Arthur Guinness (1725-1803); siden flyttedes hovedsædet til London, men størstedelen af brygningen foregår stadig i Irland. Bryggeriet fremstiller især stout, der er en mørk, næsten sort øl med fyldigt skum; Guinness er blevet kaldt Irlands nationaløl.
I 1985 købte koncernen whiskyfirmaet Arthur Bell & Sons PLC, og i 1986 blev United Distillers, der var verdens største producent af skotsk whisky, overtaget. Børsmanipulationer i forbindelse med overtagelsen af United Distillers førte til, at den daværende Guinness-chef Ernest Saunders (f. 1935) sammen med flere andre blev idømt fængselsstraffe.
I 1997 fusionerede Guinness PLC med levnedsmiddelvirksomheden Grand Metropolitan; den nye koncern fik navnet Diageo.
Guinness har siden 1955 udgivet Guinness Rekordbog.