Harald Kesja (original) (raw)
Faktaboks
Harald Kesja
Harald Kesje
Født
1080
Død
1135
Harald Kesja blev kronet til medkonge i 1134 på Urnehoved ting i Sønderjylland.
Harald Kesja var uægte søn af Erik 1. Ejegod og halvbror til Erik 2. Emune og Knud Lavard. Hans tilnavn, Kesja, betyder spyd.
Harald var rigsforstander sammen med ærkebiskop Asser under faderens pilgrimsrejse til Jerusalem, men opnåede ikke kongemagten efter hans død i 1103.
Harald Kesjas rolle under borgerkrigen 1131-1134
I den hævnkrig, der efterfulgte drabet på Knud Lavard i 1131, kom Harald igen i anden række efter Erik Emune. I forbitrelse tog han kong Niels' parti og blev i 1134 hans medkonge. Ifølge Roskildekrøniken fik Harald en vis grad af opbakning i Jylland, men Erik Emune ville ikke acceptere at skulle dele magten. Han overfaldt året efter Harald og dennes familie på deres gård i Skibing sogn nær Vejle og lod her halvbroren henrette. Syv af Haralds sønner blev i første omgang ført i fangenskab i Skåne og i august 1135 henrettet på øen "Suer" (Sejrø).
Harald Kesjas efterkommere
Fra Haralds ægteskab med Ragnhild, datter af den norske konge Magnus 3. Barfod, havde Harald fire sønner: Magnus, Knud, Harald og Oluf. Dertil kom adskillige frillesønner (se frille).
Hovedparten af Haralds sønner omkom under opgøret med Erik Emune i 1130'erne. Bjørn Jernside og Erik Diakon blev druknet i Slien i 1134, mens Magnus samme år faldt i Slaget ved Fodevig. Sivard, Erik, Svend, Niels, Benedict, Mistivint, Knud og Harald blev som nævnt henrettet af Erik Emune i 1135. Derudover havde Harald Kesja endnu tre sønner, hvis navne og skæbne man ikke kender.
Kun Oluf undslap Erik Emunes grumme fremfærd, der resulterede i sine brødres fangenskab og død. I 1139 lod han sig udråbe til konge i Skåne, hvor han indtil sin død i 1143 modsatte sig Erik 3. Lams kongedømme.