Harold Marston Morse (original) (raw)
Faktaboks
Harold Marston Morse
Født
24. marts 1892
Død
22. juni 1977
Harold Marston Morse var en amerikansk matematiker. Han var professor 1935-1962 ved Institute for Advanced Study i Princeton.
Morse er kendt for sine bidrag til global (topologisk) variationsregning med anvendelser på ligevægtsproblemer i matematisk fysik. Den teori, som han herved skabte, Morse-teori, optog ham stærkt hele livet; den anses af nogle som den største enkeltstående bedrift i amerikansk matematik.