Hells Angels MC (original) (raw)

Hells Angels MC er en transnational kriminel organisation, der udadtil signalerer at være centreret omkring medlemmernes interesse for motorcykler og den dertil knyttede livsstil. Organisationen blev stiftet i 1948 i Californien, USA, og kom til Danmark i slutningen af 1970'erne. I flere lande på tværs af kontinenter anses organisationen for at være en formaliseret kriminel gruppe involveret i alvorlig transnational organiseret kriminalitet. Individuelle afdelinger af Hells Angels kaldes "charters".

Faktaboks

Også kendt som

Hells Angels Motorcycle Club

Europæiske forbud

Det første tyske "charter" af Hells Angels MC til at blive forbudt var afdelingen i Hamborg i 1983. En belgisk domstol i Gent fandt som den første domstol i verden i maj 1999, at Hells Angels var en ulovlig milits og forbød dele af gruppen i Belgien. Hells Angels MC blev ved dom af 15. juli 2022 opløst og forbudt i Holland som følge af organisationens alvorlige kriminelle aktiviteter. Dette var det første nationale forbud mod organisationen på verdensplan. To administrative forbud mod Hells Angels MC's afdelingerne Westend og Frankfurt am Main i Tyskland blev ved dom af 13. juli 2018 accepteret af den tyske forfatningsdomstol.

Store Nordiske Rockerkrig

Under den »Store Nordiske Rockerkrig,« der var en voldelig konflikt i Skandinavien og Finland mellem Hells Angels og rockergruppen Bandidos fra begyndelsen af 1994 til efteråret 1997, blev i alt 11 mennesker dræbt, heriblandt to civile, og 96 såret.

Læs mere i Lex

Kommentarer