Hennig Brand (original) (raw)

Hennig Brand var en tysk kemiker og læge. Som alkymist ønskede han at forædle metaller, og i sin søgen efter de vises sten underkastede han den menneskelige urin langvarige forsøg. I 1669 isolerede han et gult, voksagtigt stof, der lyste i mørke, og Brand havde dermed opdaget og fremstillet grundstoffet fosfor.

Recepten på fosforfremstilling offentliggjorde han aldrig; han ville tjene penge på den og solgte den for 200 daler.

Fosfors historie var indtil 1740, da Det Franske Akademi købte recepten, omgærdet af meget hemmelighedskræmmeri.