Hormuzstrædet (original) (raw)
Hormuzstrædet med de omkringliggende lande og havområder.
Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste maritime handelsruter, når det kommer til energisikkerhed. Strædet ligger mellem Iran og Oman ved indsejlingen til Den Persiske Golf. Geografisk er strædet en klassisk maritim flaskehals. Det er 180 km langt, men er kun 40 km i bredden på det smalleste sted, nemlig mellem den iranske ø Larak og øen Mumar, der hører til Oman. I betragtning af, at omkring 100 skibe passerer hver dag, er det smalle Hormuzstræde således vanskeligt at besejle. Men det er af afgørende betydning for den globale oliehandel.
Faktaboks
Strædet er opkaldt efter øen Hormuz, der ligger i strædet.
Hormuzstrædets betydning for energisikkerheden
To mindre både passerer et kinesisk containerskib i Hormuzstrædet.
Omkring 20 millioner tønder olie og 290 millioner m3 naturgas passerer strædet hvert år. Det svarer til mere end 20 % af verdens forbrug. Over 80 % af denne olie og gas ender på markeder i Asien, særligt Kina, Indien, Japan og Sydkorea.
Også Europas energiimport fra Golfstaterne transporteres igennem Hormuzstrædet. Det er en handel, som EU har ønsket at øge som konsekvens af Ruslands invasion i Ukraine i februar 2022. EU har således søgt alternative kilder til russisk energi, bl.a. i Mellemøsten.
Kritisk maritim infrastruktur
Som flaskehals for verdens energi indskriver Hormuzstrædet sig som et eksempel på kritisk maritim infrastruktur, der er særligt udsat for konflikt og geopolitiske spændinger. Hormuzstrædet ligger endvidere ved indsejlingen til havne som Jebel Ali i Dubai, et vigtigt knudepunkt for verdens containertrafik og maritime services.
Selvom strædet aldrig de facto har været blokeret, gør geografiens relativt lette mulighed herfor så stort indtryk, at priserne på oliemarkedet let kan påvirkes af politiske spændinger i regionen. Derfor melder verdens stormagter sig hurtigt med politiske, økonomiske eller militære svar imod en eventuel blokade.
Det så man eksempelvis under Iran-Irak-krigen i 1980’erne, da Iran forsøgte at forhindre tankskibe fra de arabiske lande i at passere. Et andet eksempel var, da det iranske parlament diskuterede muligheden for en egentlig blokade i juni 2025 i forbindelse med Israels angreb på Iran.
Afhængigheden af fri passage
I tillæg til strædets smalle passage udmærker geografien sig også ved, at skibstrafikken kun kan komme ud én vej, nemlig igennem Hormuzstrædet, hvor olietankerne og containerskibene ikke kan omdirigeres. Der findes ingen anden sejlrute for søfarten at tilgå Den Persiske Golf.
I modsætning hertil er eksempelvis Rødehavet, hvor Houthibevægelsen i 2023 angreb den civile skibstrafik, der skulle igennem Suezkanalen. Her omdirigerede rederierne deres skibe syd om Afrika.
Det eneste alternativ til at transportere energi ud af regionen er over land via Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, som har fungerende rørledninger. Men rørledningerne har ingenlunde kapacitet til at kompensere for den maritime rute igennem Hormuzstrædet, hvis tanktrafikken skulle forstyrres.
Muligheder for blokering
En blokering af Hormuzstrædet kunne foregå ved at lægge søminer i sejlrenden. Dette ville være en klar overtrædelse af folkeretten, idet Hormuzstrædet anses for internationalt farvand og fordrer fredelig brug og fri passage.
International bevågenhed
I slutningen af 2010’erne begyndte Irans Revolutionsgarde at stoppe enkelte tankskibe og forårsagede materielle skader på fartøjerne. Da truslen imod den maritime sikkerhed er altafgørende i Hormuzstrædet, indledte Frankrig og en række andre europæiske lande en maritim sikkerhedsoperation, European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz (EMASoH). Formålet var at beskytte skibstrafikkens navigationsfrihed i Hormuzstrædet.
Det danske Søværn og diplomati har bidraget til EMASoHs operation Agenor siden oprettelsen i 2020.
Irans kapacitet til at lukke strædet
Truslen om lukning af Hormuzstrædet blusser op med jævne mellemrum al den stund, at strædet spiller en rolle som kritisk knudepunkt i international økonomi og storpolitik.
Hvorvidt eksempelvis Iran kan beslutte at lukke Hormuzstrædet er lige så meget et spørgsmål om vilje som om kunnen. Irans søværn har kapacitet til at lægge et substantielt antal miner i farvandet.
En blokade af Hormuzstrædet ville være skadelig for Iran selv, som også er afhængig af sin olieeksport igennem strædet. En sådan handling ville med sikkerhed aktivere en respons fra verdens stormagter, ikke mindst USA.
I februar 2026 indledte USA og Israel en offensiv imod Iran. Ud over den forværrede sikkerhedssituation i Hormuzstrædet destabiliserede offensiven oliemarkedet og fik internationale rederier som Mærsk og CMA CGM til at suspendere gennemsejlinger og sende deres skibe i området til sikre destinationer.
Således kræves ingen decideret lukning af strædet for at afbryde skibstrafikken, og sikkerhedssituationen kan påvirkes af stater også uden for Hormuzstrædet selv.