ICD (original) (raw)
ICD, 1 forkortelse for International Classification of Diseases, international sygdomsklassifikation vedligeholdt af WHO. Den gældende version, ICD-10, udgives i dansk version (Klassifikation af sygdomme) af Sundhedsstyrelsen.
2 forkortelse for implantable cardioverter-defibrillator 'implanterbar kardioverter-defibrillator', der finder anvendelse ved behandling af visse hjerterytmeforstyrrelser (Lægemidler og behandling).