John Stewart Bell (original) (raw)

Faktaboks

John Stewart Bell

Født

28. juni 1928

Død

1. oktober 1990

John Stewart Bell var en nordirsk fysiker, der er kendt for sit arbejde med fortolkningen af kvantemekanikken.

I 1964 påviste han, at målinger på adskilte partikler ifølge en klassisk naturbeskrivelse må opfylde den såkaldte Bells ulighed — i modstrid med senere bekræftede kvantemekaniske forudsigelser. Med sit arbejde banede han vejen for den teknologiske udvikling, der ligger til grund for nutidens forskning i kvantecomputere.

Bell var ansat ved CERN i Genève 1960-1990. Han ydede også væsentlige bidrag til elementarpartikelfysik og feltteori.