Julius Strandberg (original) (raw)
Faktaboks
Julius Strandberg
Født
1834
Død
1903
Julius Strandberg var en dansk visedigter. Han har skrevet yndede selskabssange og tusindvis af viser af aktuelt indhold, der ved deres rørende eller dramatiske præg havde bred folkelig appel. De mest populære viser samledes i bøger, fx Visebog for Hvermand (1861-1878).
Fra 1861 drev Strandberg eget forlag. Firmaet består i fjerde generation, men virkede i 1900-tallet mest som trykkeri; dog genudgav det i de sidste årtier af 1900-tallet en del af Strandbergs folkelige klassikere.