KNVB Cup (original) (raw)
KNVB Cup er den hollandske pokalturnering i fodbold. Turneringen blev stiftet i 1898 af det hollandske fodboldforbund Koninklijke Nederlandse Voetbal Bond, KNVB.
Faktaboks
Også kendt som
KNVB beker
Der deltager 82 hold fra de bedste tre rækker (samt vinderne af regionale pokalturneringer) i KNVB Cup. De mest vindende hold er Ajax Amsterdam med 20 titler (senest i 2021), efterfulgt af Feyenoord med 14 (senest i 2024) og PSV Eindhoven med 11 (senest i 2023).
Den første finale blev spillet i 1899 og blev vundet af RAP Amsterdam. Finalen er siden 1988 blevet spillet på De Kuip, Feyenoords hjemmebane.