Kerckringske folder (original) (raw)

Kerckringske folder er de høje, cirkulære folder på indersiden af tyndtarmen. De findes i hele tyndtarmen, undtagen de første få centimeter af tolvfingertarmen.

Faktaboks

Også kendt som

plicae circulares, plicae circulares intestinales

De Kerckringske folder bliver mindre og mindre tydelige jo længere ned gennem tyndtarmen, man kommer. Der er omkring 500–600 folder, som sammen med tarmtrævler (villi intestinales) og mikrovilli på de absorptive celler, bidrager til at øge overfladen af tyndtarmens slimhinde omkring 200 gange. Dette gør, at tyndtarmen har en meget stor (over)kapacitet i forhold til at optage næringstoffer. Man kan således fjerne store dele af tyndtarmen uden at udvikle mangel-symptomer.