Kirsten Dehlholm (original) (raw)
Faktaboks
Kirsten Dehlholm
Født
5. april 1945, Vejle
Død
10. juli 2024
Performancekunstner og kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma Kirsten Dehlholm fotograferet i 2010.
Kirsten Dehlholm var en dansk scenograf, instruktør og kunstnerisk leder. Hun var oprindeligt uddannet som tekstilkunstner på Werkkunstschule i Krefeldt i Tyskland 1965-1966 og Kunsthåndværkerskolen i København 1966-1969. Fra 1969 til 1972 var hun gift med digteren Otto Sigvaldi (1943-2015), der udklædt i hendes fantastiske dragter og falbød sine bøger fra sit mobile gadeforlag på Strøget. Efter deres søns fødsel i 1971 arbejdede Kirsten Dehlholm en tid som scenograf i blandt andet teatergruppen Rimfaxe, før hun i 1977 stiftede kunstnerkollektivet Billedstofteatret sammen med scenografen Per Flink Basse.
I 1985 dannede hun performanceteatret Hotel Pro Forma, hvor hun videreførte arbejdet med konceptstyrede iscenesættelser med elementer fra teater, kunst og videnskab til genreblandende værker, der er blevet vist som både udstillinger og forestillinger på scener, museer og stedsspecifikt i andre rum i Danmark og i udlandet.
Kirsten Dehlholm havde et unikt kunstnerisk udtryk og var ved sin død i 2024 Danmarks førende performancekunstner.
Billedstofteatret 1977-1985
Kirsten Dehlholm og Per Flink Basse var inspireret af datidens happenings og performancekunst, og i Billedstofteatret udviklede de temastyrede koncepter for kunstiscenesættelser. De skabte uvante billedvirkninger ved at lade mennesker, der var specielt udvalgt til lejligheden, optræde i stumme eller stivnede tableauer ledsaget af musik, sang eller lydeffekter i særlige arkitektoniske rum.
Teatrets første forestilling var Gyldne vinger og blå løfter på Kunsthal Charlottenborg (1977), og siden fulgte flere forestillinger på kunstmuseer, som fx den levende udstilling Påtrængende slægtninge (1979) på Glyptoteket. Andre forestillinger fandt sted i Rundetårn, Østerbro Svømmehal, Den Grå Hal på Christiania, på gader eller i landskaber. Der medvirkede typisk mellem 15 og 200 personer i teatrets 26 forestillinger, der også blev vist på dansk og udenlandsk tv.
Udvalgte værker af Billedstofteatret
| År | Titel | Sted |
|---|---|---|
| 1977 | Et blåt optog | Strøget i København |
| 1979 | Tredje tilstand | Den Grå Hal, Christiania |
| 1980 | Ildsvåde | Kunstforeningen Gl. Strand |
| 1981 | Tohundrede | Louisiana |
| 1984 | Sirene | Øbro-hallen |
| 1985 | Love | Glyptoteket |
Hotel Pro Forma
Forestillingen Den der hvisker lyver opførte Hotel Pro Forma i 2012 på teatret République. I forgrunden skuespiller Rikke Lylloff.
I 1985 dannede Kirsten Dehlholm sit eget performanceteater, Hotel Pro Forma, med sig selv som kunstnerisk leder og instruktør. Her videreførte hun arbejdet, der modsat det traditionelle tekstbaserede teater, tog afsæt i det enkelte koncept og viste dermed blandt andet, at kultur altid er iscenesat.
Med Hotel Pro Forma skabte hun knap 50 værker, der blev vist på museer, rådhuse og offentlige bygninger af arkitektonisk betydning, men også på danske og udenlandske scener. I værkerne krydsede hun principper fra scene- og billedkunst med videnskab, blandede systematisk faktisk og fiktivt og sidestillede kunstarterne.
Vigtige samarbejdspartnere gennem årene var blandt andet medstifter og instruktør Willie Flindt, lysdesigner Jesper Kongshaug, koreograf Christine Meldal (f. 1957), instruktør og scenograf Ralf Richardt Strøbech (f. 1973), designer Henrik Vibskov, scenograf Maja Ravn, instruktør og scenograf Jon R. Skulberg (f. 1985), kostumier Maja Ziska (f. 1984) og instruktør Marie Dahl (f. 1978).
Konceptstyrede samkunstværker
I sine konceptstyrede samkunstværker modstillede Kirsten Dehlholm rum, tekst, musik, objekter, lys og forskellige typer aktører på stadig nye måder, men altid i en stram komposition over et tema. Dermed skabte hun uvante samspil mellem kunstnere fra hver sin kunstart. Som figuranter eller aktører valgte hun ofte mennesker, der ikke var professionelle, men som var eller kunne noget specielt. Markante temaer var barndom, kærlighed, identitet, død, afvigelse fra normen og viden om verden.
Hendes paradoksale montager rummede ofte filmiske virkemidler, hvor hun fx forskød forholdet mellem, hvad vi ser, og hvad vi hører, mellem rum og tid eller størrelsesforhold eller brugte flertydige fordoblinger, spejlvirkninger og optiske illusioner.
I flere forestillinger dyrkede Dehlholm desuden vertikale rumvirkninger. I Terra Australis Incognita (1986) på Nationalmuseet, der havde opdagelsesrejser som tema, så tilskuerne i et uvant fugleperspektiv ned på de liggende aktører. Det samme var tilfældet i Hvorfor blir det nat, mor? (1989), der udspillede sig i den femetagers høje trappeskakt i hallen til Århus Rådhus, hvor tærsklen mellem liv og død iscenesattes som et svimlende kig ned i trappeskakten. I Skyggens kvadrat (1992) i Gentofte Rådhussal iagttog man også fra oven mytiske scener. Omvendt brugte hun frøperspektiv, vidvinkel og bevægelige filmprojektioner i Dust [wau!] Støv (1995) i Planetariets store biografsal, hvorved tilskuerne fik oplevelsen af at bevæge sig i et uendeligt rum.
Forestillinger som udstillinger
Flere af Kirsten Dehlholms forestillinger var også udstillinger. Carpe Carpe Carpe (1990), hvor syv hvidklædte børn remsede voksenlyrik op, mens de udførte stiliserede fysikforsøg, blev opført på skibsværftet Burmeister & Wain. Fact-Arte-Fact (1991) præsenterede biologiens og genteknologiens uendelige spejlinger, mens tilskuerne blev vist rundt i science fiction-agtige udstillingstableauer befolket af enæggede tvillingepar på Statens Museum for Kunst. Navigare (1996) indviede kunstmuseet Arken ved at lege med perspektivet i museets lange midterakse, hvor 50 roere roede i takt med store selvlysende årer.
Hotel Pro Formas tekster
Hotel Pro Formas billedopera Operation: Orfeo blev første gang opført i Aarhus Musikhus i 1993. Den er siden opført flere gange, bl.a. til Marseilles Festival i Frankrig i 2008, hvorfra billedet stammer.
Kirsten Dehlholm anvendte mange typer tekster i sit arbejde og blandede ofte brudstykker af velkendte historier, myter og eventyr med tekster af samtidige forfattere, fx Ib Michael, Per Aage Brandt, Søren Ulrik Thomsen, Christina Hesselholdt, Carsten Jensen og Morten Søndergaard. I krydset får de ny sofa (2022), der er baseret på Helle Helles roman de, er et af de seneste eksempler på hendes brug af samtidstekst.
I den store meditative billedopera over myten om Orfeus og Eurydike Operation: Orfeo (1993) dannede sangerne i gråsorte kostumer skiftende tableauer på en stor og stejl hvid trappe, mens lyssætningen skabte optiske illusioner, der fx lod trappen stå todimensionalt. Til slut sendtes stærke blågrønne laserstråler ud over tilskuerne, der oplevede det, som sank de alle til bunds i havet. Operaen er genopført flere gange siden, senest i 2021.
Snehvides billede (1994), der spillede i Kanonhallen, tog afsæt i Grimms kendte eventyr og otte personer med dværgvækst medvirkede. Dobbeltøksens hus/XX (1998), der også blev opført i Kanonhallen, spillede på myter om matriarkatet og labyrinten på den græske ø Kreta i minoisk tid.
Udvalgte værker af Hotel Pro Forma
| År | Titel | Premierested |
|---|---|---|
| 1986 | Terra Australis Incognita | Nationalmuseet |
| 1989 | Hvorfor blir det nat, mor? | Aarhus Rådhus |
| 1990 | Carpe, carpe, carpe | B&W-hallerne |
| 1991 | Skibet Bro | Holstebro Festuge |
| 1993 | Operation: Orfeo | Aarhus Musikhus |
| 1996 | Monkey Business Class | Malmö Musikteater |
| 1998 | Kinesisk Kompas | Aarhus Musikhus |
| 2000 / 2002 | jesus_c_odd_size | Malmö Högskola / Nikolaj Kunsthal |
| 2004 | Theremin | Radiohuset, Studio 2 |
| 2006 | Stedets Algebra | Axelborg, København |
| 2008 | Relief | Kaleidoskop/K1 |
| 2011 | War Sum UP | Den Lettiske National Opera, Riga |
| 2015 | Dagens kage er en træstamme | Kunstforeningen Gl. Strand |
| 2018 | Vespertine | Nationaltheater Mannheim |
| 2021 | Amduat – En iltmaskine | Teater Republique |
Kirsten Dehlholms betydning
Kirsten Dehlholm. Foto fra 2001.
Kirsten Dehlholm skabte med sine performances ny og original kunst. Hendes kunstmontager var meditative eller symbolske handlinger, der også konfronterede publikum med spørgsmålet om, hvad kunst er. Værkerne kunne være sugende smukke og virke stærkt stimulerende for sanser, sind og tanke, men de kunne også fremstå mere køligt konceptstyrede og distancerende og derved mindre medrivende. Selv opfattede hun sig som en billedkunstner, der undersøgte verden og menneskene i den i stoflige netværk, der dermed også unddrog sig kendte dramaturgiske strategier, men derimod fandt dramaturgien i det enkelte værks materialer og medier.
Med sin sjældne evne til at digte i rum og i former af stor skønhed, der på en gang var klassisk strenge og surrealistiske, var hun den førende danske performancekunstner og som sådan en suveræn fornyer af dansk teater. Hun har skabt over 70 originale værker og vundet stor international opmærksomhed for sine gæstespil i Europa, Japan, Mexico og Australien.
Hendes sidste værk, AXIS MUNDI, der samtidig markerer Hotel Pro Formas 40-års jubilæum, opføres posthumt i 2025 på spillestedet Store Vega i København. AXIS MUNDI, der handler om menneskets forsøg på at etablere orden i livets kaos, har 20 medvirkende og nykomponeret livemusik af sample- og komponistduoen Den Sorte Skole (Martin Højland, f. 1980 og Simon Dokkedal, f. 1979).
Priser og hædersbevisninger
Kirsten Dehlholm har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, bl.a.:
| År | Pris |
|---|---|
| 1984 | Arhtur Köpcke-prisen |
| 1989 | Kjeld Abell-prisen |
| 1992 | Initiativprisen |
| 1994 | Eckersberg Medaillen |
| 1995 | Tagea Brandts Rejselegat |
| 1995 | Livsvarig kunstnerydelse fra Statens Kunstfond |
| 1998 | Wilhelm Hansen Fondens Store Pris |
| 2009 | Ole Haslunds Kunstnerfonds Hæderslegat |
| 2012 | Reumert for bedste scenografi (War Sum Up) |
| 2013 | Thorvaldsen Medaillen |
| 2015 | Reumert – Årets Hæderspris |
| 2021 | Danske Teaterjournalisters Teaterkatten |
Læs mere i Lex
Litteratur
- Skønhedens hotel: Hotel Pro Forma – et laboratorium for scenekunst, red. Erik Exe Christoffersen og Kathrine Winkelhorn, 2016
Eksternt link
- Hotel Pro Formas hjemmeside
- Tale ved overrækkelse af Teaterkatten