Knud Magnussen (original) (raw)
Faktaboks
Knud Magnussen
Formelt: Knud 5., også ofte Knud 5. Magnussen
Andre former: kong Knud Magnussen
Født
1128
Død
9. august 1157
Ensidig præget sølvmønt med reliefportræt af Knud Magnussen og den latinske indskrift CANUT REX. Mønten viser en skægløs, langhåret mand med et kronelignende diadem. Det er formodentlig et idealiseret portræt, idet meget beslægtede billeder findes af kongens konkurrent, Svend Grathe. Mønten er præget på en ganske tynd sølvplade, er 14 mm og vejer kun 15 gram. Mønter af denne type kendes kun fra to fund, der blev gjort i Øster Uttrup ved Aalborg i 1696 og 1708.
Knud Magnussen var konge af Danmark, søn af Magnus Nielssøn, Knud Lavards drabsmand, og Richiza af Polen, datter af hertug Bolesław 3. Krzywousty.
Kampen om tronen
Da Erik Lam i 1146 nedlagde kronen, tog Knud kampen op med sin fætter Svend Grathe, Erik Emunes søn, om hvem der skulle være den næste konge. Knud opnåede kongevalg i Jylland, mens Svend blev valgt på Sjælland og i Skåne. Dette førte til ti års borgerkrig, hvorunder begge parter søgte støtte i Tyskland. Knud led nederlag i de fleste væbnede opgør, men havde især i Jylland en stærk magtbase, som gjorde det muligt for ham at forsætte kampen.
Svend, Knud og Valdemar
Som en tredje deltager i striden meldte Knud Lavards søn Valdemar den Store sig, og de tre delte i 1152 landet imellem sig ved et forlig. Svend søgte dog nu at styrke sin magt på stormændenes og bøndernes bekostning, hvilket gjorde ham upopulær. Valdemar, der hidtil have været allieret med Sven Grathe, følte sig også tilsidesat og søgte i 1154 en alliance med Knud. Denne alliance blev beseglet gennem et giftermål mellem Valdemar og Knuds halvsøster Sophie. Kort tid efter blev Knud og Valdemar hyldet som konger i Viborg, og sammen gjorde de front mod Svend, der måtte flygte til Tyskland.
Blodgildet i Roskilde
Først i 1157 vendte Svend tilbage til Danmark, hvor Knud og Valdemar på grund af de danske stormænds modvilje mod yderlige konflikt blev nødt til at indvillige i en fredsaftale og en deling af riget. Valdemar skulle have Jylland, Knud Fyn, Sjælland og de omkringliggende øer, mens Svend skulle have kontrol over Skånelandene. Efter forhandlingerne inviterede Knud og Valdemar Svend til et gilde i Roskilde.
Under dette møde, som er kendt som Blodgildet i Roskilde den 9. august 1157, omkom Knud. Ifølge Saxo var Svend faldet sine medkonger i ryggen og forsøgte at rydde dem af vejen for selv at overtage magten. Valdemar undslap dog såret til Jylland, hvor det endelige opgør mellem Svend og Valdemar kom til at stå på Grathe Hede syd for Viborg. Svend blev slået og efterfølgende dræbt.
Knuds efterkommere
Knud blev i 1156 gift med en datter af Sverker 1., konge af Sverige (Östergötland). Hendes navn antages enten at være Helena eller Ingegärd. De havde dog ingen børn sammen, men med friller havde Knud sønnerne Valdemar (den senere Slesvigbisp) og Niels (der siden blev æret som helgen) samt datteren Hildegard, der blev gift med fyrst Jaromar 1. af Rügen.
Knud selv er sandsynligvis blevet begravet i Roskilde domkirke.