La Défense (original) (raw)

La Défense de Paris, skulpturen, der har givet navn til området

La Défense er et af Europas mest attraktive forretningsdistrikter og huser hovedkvartererne for mange store franske og udenlandske multinationale virksomheder samt EU-institutionen Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA.

Faktaboks

Etymologi

La Défense betyder "forsvaret". Navnet stammer fra en bronzeskulptur af Louis-Ernest Barrias ved navn La Défense de Paris. Den blev opstillet i 1883 og hylder soldaterne, der forsvarede Paris under den fransk-preussiske krig i 1870-1871.

Området ligger i kommunerne Puteaux, Courbevoie, Nanterre og La Garenne-Colombes i departementet Hauts-de-Seine i den vestlige ende af Paris’ historiske akse. Den begynder ved Louvre-paladset og fortsætter med Avenue des Champs-Élysées, Triumfbuen og videre til Pont de Neuilly og La Grande Arche i La Défense.

Området er domineret af højhuse og skyskrabere, der overvejende rummer kontorer (omkring tre mio. kvadratmeter). Her er dog også 600.000 m² med boliger. Det store indkøbscenter Les Quatre Temps ('De fire Årstider'), åbnet i 1981, er et stort lettilgængeligt kommercielt knudepunkt for hele Île-de-France. I 2022 var her omkring 2.500 virksomheder med omkring 180.000 ansatte. Som forretningsdistriktet indtager La Défense en fjerdeplads på verdensplan med hensyn til attraktivitet efter City of London, Midtown i New York og Marunouchi i Tokyo.

La Défense er udbygget siden 1960'erne og strækker sig over 160 hektar ind og ud omkring en centerakse. Denne akse danner en meget imponerende fodgængerpromenade, der er næsten 1 km lang og er hævet over det oprindelige grundniveau. Dette offentlige rum indeholder kunstværker, hængende haver og springvand.

La Défenses historie

La Défense ligger vest for Paris og var oprindeligt landområde med landsbyer og gårde. Senere kom stedet til at huse fabrikker og produktionsvirksomheder før transformationen til et forretningsdistrikt.

Før udviklingen af La Défense-distriktet startede

Preussisk troppeparade på Champs Élysées den 1. marts 1871. Maleri uden år.

Området har været beboet af mennesker siden forhistorisk tid. I romertiden lå stedet på vejen, opkaldt efter Julius Cæsar, som forbandt Lutetia (Paris) med Rotomagus (Rouen) og nød godt af trafikken her. Med anlægget af i det centrale Paris, der begyndte i 1664, blev det en del af Paris’ historiske øst-vest akse.

Ved belejringen af Paris under den fransk-preussiske krig (1870-1871) blev Courbevoie befæstet, fordi det var et strategisk overgangssted for de franske tropper. Efter slaget ved Courbevoie, den 2. april 1871, under Pariserkommunen, blev det de royale styrker, der holdt til her. Det er monumentet, der hyldede de faldne soldater, der har inspireret til det nuværende navn for området, La Défense.

Med den store vækst i industrialiseringen i begyndelsen af i 1900-tallet forsvandt enge og gårde fra området og gav plads til alle typer af fabrikker og produktioner som metallurgi, tekstil, biler og lædervarer samt de restauranter og værtshuse, der fulgte med.

Udviklingen af området fra 1958 til 1980

L'Esplanade du Général de Gaulle, den næsten én kilometer lange fodgængerpromenade.

Staten overtog udviklingen af La Défense-området i 1958 og etablerede selskabet L'Établissement public pour l'aménagement de la région de la Défense (EPAD) til udvikling af området.

Den første udviklingsplan blev godkendt i 1964. De første bygninger, herunder Esso-tårnet og Nobeltårnet, blev bygget. De nye bygninger fortrængte gradvist fabrikkerne og nogle få gårde. I begyndelsen af 1970'erne kom næste generation af højhuse. 1964-planen blev ændret, så husene kunne blive endnu højere, som Fiat-tårnet (nu Areva), der er 184 m med 44 etager. I 1970 blev La Défense-stationen indviet, og i 1977 kom linje A, der er en regional ekspresforbindelse (RER), i fuld drift. Men den økonomiske krise i 1973 bremsede den fortsatte udvikling i flere år.

Efter 1980

Cœur Défense-tvillingetårnene, tegnet af Jean Paul Viguier.

Fra begyndelsen af 1980'erne tog udviklingen fart igen, og tredje generation af højhuse blev opført efter en mere økonomisk model: smallere og lavere som Pascal-tårnet (101 m) og Voltaire-tårnet (82 m). Indkøbscentret Les Quatre Temps åbnede i 1981 og var det største i Europa på det tidspunkt. I 1982 lancerede EPAD en konkurrence, ”Tête Défense”, med præsident François Mitterrand som formand. Den blev vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og resulterede i La Grande Arche, en skulpturel bygning, der åbnede på Bastilledagen i 1989. I samme periode blev der bygget hoteller og metrolinje 1 blev forlænget til stationen La Defénse.

I 1993 kom La Défense igen i krise. Det vendte i 1997, da man begyndte at opføre Cœur Défense-tvillingetårnene, tegnet af Jean Paul Viguier (f. 1946). Det var dengang det største projekt af denne type i Europa. De efterfølgende skyskrabere er stadigt blevet højere: Tour T1 (185 meter), Tour Granite (184 meter) stod færdige i 2008 og den hidtil højeste First Tower (231 meter) i 2011.

En del af bygningerne trængte efterhånden til renovering eller var nedrivningsmodne. I 2006 blev der lanceret en genopretningsplan, der skulle vare ti år. Den skulle samtidig gøre det muligt at optimere pladsudnyttelsen. Inden 2030 er det planlagt at opføre fem nye skyskrabere på mere end 200 m og femogtyve på mere end 150 m.

I maj 2024 blev RER, linje E, forlænget og betjener nu stationen La Défense.

Kunst og kultur

Alexander Calders 15 meter høje skulptur, Den røde edderkop.

La Défense er fyldt med overvejende moderne kunstværker. Af de omkring 70 værker, bl.a. fresker og skulpturer, har mange en størrelse, der passer ind i rammen af høje huse. De er skabt af internationalt anerkendte kunstnere og er således et offentligt udendørs kunstmuseum. Her kan bl.a. nævnes Den røde edderkop af Alexander Calder, der er en 15 meter høj skulptur; de to fantastiske karakterer af Joan Miró, den 12 meter høj skulptur Tommelfingeren af César Baldaccini og Takis-bassinet med de gådefulde signallamper, der afslutter fodgængerpromenaden mod øst, mens La Grande Arche gør det mod vest.

Den markante og monumentale status, stedet har, gør også, at her er optaget mange film, ligesom der indgår scener herfra i mange musikvideoer.

Læs mere i Lex

Kommentarer