Le Figaro (original) (raw)
Le Figaro, fransk dagblad, grundlagt som ugeavis i 1854 i Paris.
Le Figaro var formelt upolitisk, men avisen genoptog linjen fra en oppositionsavis af samme navn, der blev udgivet 1826-33. Fra 1866 udkom avisen som dagblad og var en seriøs modvægt til sensationspressen, der på dette tidspunkt havde stor fremgang i Paris.
Omtrent samtidig og med varig virkning placerede Le Figaro sig til højre i fransk indenrigspolitik. Fra 1975 blev den udgivet af bladkongen Robert Hersant (1920-96). Oplaget er ca. 350.000 (2015).
Le Figaro er Frankrigs ældste endnu udkommende dagblad.