Lop Nur (original) (raw)
Lop Nur er en udtørret saltsø i den østlige del af Tarimbækkenet i Xinjiangprovinsen i Nordvestkina. Gennem historien har Tarimflodsystemet haft udløb i Lop Nur, men udnyttelse af vandet til kunstvanding har udtørret søen for stedse. De kinesiske atomprøvesprængninger i perioden 1964-1996 fandt sted i ørkenen omkring søen.
Faktaboks
Tidlige ekspeditioner og geografisk udforskning
I 1876 konstaterede den russiske opdagelsesrejsende Nikolaj Przjevalskij (1839-1888), at Tarim løb ud i ferskvandssøen Kara-Kosjun. Han mente at have genfundet den gamle Lop Nur-sø, som var kendt fra kinesiske manuskripter fra 100-tallet f.v.t., og erklærede derfor, at alle ældre kort med Lop Nur placeret længere mod nordøst var forkerte.
Svenskeren Sven Hedin udforskede området i 1896 og 1899-1902 og fremsatte hypotesen om "den vandrende sø". Han genfandt den uddøde Loulan-civilisation i området og fandt ud af, at den gamle Lop Nur var placeret korrekt på kortene, og at Kara-Kosjun var en ny terminalsø. Han forudså også, at Tarimflodsystemet igen ville flyde ud i Lop Nur. Det skete allerede i 1921, men som følge af menneskelig indsats. Hedins betragtninger var korrekte, men begrebet "vandrende sø" medførte forvirring. De hydrologiske forhold i området skyldes, at det er Tarimsystemet, som flytter sig.
Fundet af den sogdiske købmand
I de senere år har sogdiske grave i det nordlige Kina fra 400-tallet til 600-tallet e.v.t. tiltrukket sig betydelig opmærksomhed. I Lop Nur afdækkede arkæologer i slutningen af 1995 en rigt udstyret grav med et mumificeret lig af en 1,98 m høj mand, siden kaldet Yingpan-manden eller den sogdiske købmand.
Som alle gravfund i Yingpan vendte denne også mod nord. Kisten blev fundet 1,80 m under det nuværende jordniveau, og var fremstillet af træ og dækket med dyreskind. Den døde mands lig var blevet fuldstændig mumificeret af den tørre, varme jord. Det lå i en kiste på en bund af siv og græs, svøbt i et lysegult silketæppe.
Ligets ansigt var dækket af en maske lavet af en slags papmaché, formodentlig lavet af hamp. Masken var malet på en hvid baggrund; de lukkede øjne og øjenbryn er angivet med fine sorte linjer. Næsen er særligt fremtrædende; den er tydeligvis ikke beregnet til at skildre en kinesisk person. Under næsen er et sort overskæg angivet med to linjer. Læberne er malet røde. Maskens pande er dekoreret med en bred strimmel guldfolie. Hovedet hvilede på en såkaldt hanegalpude.
Særligt bemærkelsesværdigt er den døde mands klæder. Disse består af en knælang kaftan lavet af dybrød silke og uld, der åbnes i højre side. Mønsteret på kaftanen er afbildet som tyre, der står over for hinanden, og to ørne, der kæmper mod hinanden, nogle med korte sværd. Mellem ørnene og tyrene er der afbildet træer, der hver forgrener sig i to hovedgrene øverst. Kaftanen blev holdt sammen af et silkebælte tilsat aromatiske urter. Mønstret afspejler græsk indflydelse.
De vide bukser er rødlilla og har broderede firbladsmønstre i gul, havblå, rød og stærk grøn tråd. Fødderne er dækket af høje silkestøvler foret med silke og filt. Guldfolie er syet på vristen og under sålerne.
Ansigtet er velbevaret og brunligt gråt i farven. Det lysebrune hovedhår har været båret i en knold. Øjenbryn, øjenvipper og skæg var stadig til stede, da det blev fundet. Næsen var lukket med propper dækket af guldfolie. Denne lukning af næsen med tekstilfiberpropper har været almindelig i Tarim-bassinet i tørmumificerede lig siden det 100-tallet e.v.t. Underkæben var faldet ned efter døden, selvom et silkebånd oprindeligt var beregnet til at forhindre dette. Tænderne, især overkæbens, viser en uregelmæssig bevaringstilstand.
Tolkning af fundet
Ud fra den rigt udstyrede grav antager arkæologerne, at den afdøde var en velhavende sogdisk købmand. I det sene østlige Han-dynasti og Jin-perioden fremstår sogdianerne primært som langdistancehandlere og diplomater på Silkevejen. De var aktive i Kina langt op i Tang-dynastiet (618-907). Centralasiens købmænd solgte varer vestpå til persiske handelsfolk eller til tider direkte til Europa den Eurasiske Stepperute, og perserne handlede videre med syrerne, jøderne og grækerne.