Lykke-Per (original) (raw)
Lykke-Per er en figurtype, der stammer fra myternes forestilling om den af guddommen eller naturen udvalgte, for hvem alt umiddelbart lykkes.
Typen går igen i alverdens folkeeventyr, således Aladdin, kendt fra Tusind og én nat og Oehlenschlägers brug. H.C. Andersen anvendte betegnelsen direkte i fortællingen Lykke-Peer (1870), og Henrik Pontoppidans store roman Lykke-Per (1898-1904) viste også de negative sider af en særlig dansk tro på, at lykken af sig selv kommer til den udvalgte. Romanen Lykke-Per er optaget i Kulturkanon.