Maitreya (original) (raw)
Maitreya er navnet på en berømt bodhisattva. Maitreya nyder stor anseelse i både hinayana- og mahayanakredse, idet han anses for at være den historiske Buddhas efterfølger.
Faktaboks
Navnet Maitreya kommer af sanskrit og betyder 'den velvillige'.
Også kendt som
pali Metteyya
Han lever nu blandt guderne i Tushitahimlen, hvor han afventer sin nedstigning til Jorden i en kommende tidsalder for at udbrede den buddhistiske lære, dharma, således som buddhaer før ham har gjort det.
Maitreya har sin egen kult flere steder i den buddhistiske verden.