Margrethe Vestager (original) (raw)
Faktaboks
Margrethe Vestager
Født
13. april 1968, Glostrup
Margrethe Vestager har været partileder for Radikale Venstre og minister i flere regeringer. I ti år, fra 2014 til 2024, var hun EU-kommissær. Siden 1. januar 2025 har hun været bestyrelsesleder for DTU. Foto fra 2024.
Margrethe Vestager er en dansk politiker. Fra 2001 til 2014 var hun medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Hun var undervisnings- og kirkeminister fra 1998 til 2000, undervisningsminister i årene 2000-2001 og indenrigs- og økonomiminister fra 2011 til 2014. Hun var partileder for Radikale Venstre i perioden 2007-2014.
Margrethe Vestager var EU-kommissær for konkurrence i to perioder: 2014-2019 og 2019-2024. I perioden 2019-2024 var hun også en af tre næstformænd i kommissionen, der havde Ursula von der Leyen som formand. Som EU-kommissær for konkurrence vandt hun stor international respekt, fordi hun satte hårdt ind overfor tech-giganterne og vandt kampe over Google og Apple.
Fra 1. januar 2025 er hun bestyrelsesleder for DTU – Danmarks Tekniske Universitet.
Baggrund og uddannelse
Margrethe Vestager er vokset op i et radikalt sindet hjem som den ældste af fire søskende. Begge hendes forældre er præster. Hun blev student fra Varde Gymnasium i 1986 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1993.
Hun var ansat som fuldmægtig i Finansministeriet 1993-1995, specialkonsulent i Økonomistyrelsen 1995-1997, og i årene 1997 til 1998 var hun sekretariatschef i Økonomistyrelsen.
Hun er gift med adjunkt Thomas Jensen (f.1966) og sammen har de tre døtre.
Margrethe Vestagers politiske karriere
Et stykke inde i studierne blev Margrethe Vestager partipolitisk engageret og meldte sig ind i Radikale Venstre, hvor begge hendes forældre også var aktive. Hun viste sig hurtigt som et politisk talent og blev medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse, forretningsudvalg og EU-udvalg i 1989. Hun var partiets kandidat til Folketinget i Esbjergkredsen fra 1988 til 1992.
Landsformand for Radikale Venstre
I 1993 blev Vestager valgt til landsformand for Radikale Venstre. Hun var den hidtil yngste landsformand og blev valgt uden at have gjort sig specielt bemærket i det ungdomspolitiske arbejde. I 1992 havde hun opgivet opstillingen til Folketinget, fordi hun mente, at der var større chance for at påvirke partiets linje og diskutere grundholdningerne i partiorganisationen end i folketingsgruppen. Hun ønskede at skabe fornyelse i partiet og at skærpe den radikale profil.
I 1997 fratrådte hun landsformandsposten for efter eget udsagn at koncentrere sig om sit nye job som sekretariatschef i Økonomistyrelsen og for at få mere tid til mand og datter. Som landsformand var det lykkedes hende at forandre posten fra at være rent organisatorisk til en politisk platform. Desuden havde hun arbejdet for at styrke medlemsdemokratiet og gøre flere interesseret i at deltage i den politiske debat, bl.a. gennem åbne udvalgsmøder.
Undervisnings- og kirkeminister
Margrethe Vestager var fra 1998 til 2000 undervisnings- og kirkeminister i Poul Nyrup Rasmussen regering. Ved udnævnelsen var hun den hidtil yngste kvindelige minister, og hun blev den første minister, der fødte i sin embedsperiode. Foto fra 1999.
Margrethe Vestager var modstander af regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet i 1993, fordi hun var bange for, at det skulle sløre den radikale profil. Men efter valget i 1998 sagde hun ja til at blive undervisnings- og kirkeminister i Poul Nyrup Rasmussens regering bestående af Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Fra 2000 til 2001 var hun udelukkende undervisningsminister.
I de forløbne år havde Radikale Venstre været med til at sætte velfærdsdiskussionen på dagsordenen og sat nogle tydelige fingeraftryk på regeringens politik. Ved udnævnelsen var Margrethe Vestager den hidtil yngste kvindelige minister, og hun blev den første minister, der fødte i sin embedsperiode. Hun blev mødt af kritik, da hun under graviditeten proklamerede, at hun kun ville have en meget kort barselsorlov.Kritikerne mente, at hun sendte et forkert signal til andre kvinder.
I Undervisningsministeriet fortsatte Margrethe Vestager sin radikale forgænger Ole Vig Jensens politik med en reform af uddannelsernes organisatoriske struktur, der reducerede antallet af videregående uddannelsesinstitutioner. Desuden tog hun fat på at skabe bedre muligheder for at meritoverføre studieindsatsen fra et studium til et andet og på en justering af Statens Uddannelsesstøtte.
Hun blev som kirkeminister kritiseret for at undlade at få sine børn døbt. Men hun forklarede, at da hendes mand ikke var medlem af folkekirken, ville parret overlade det til børnene selv at tage stilling, når de nåede konfirmationsalderen.
Medlem af Folketinget
Ved valget i 2001 blev hun valgt til Folketinget og blev samtidig næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe.
Formand for Radikale Venstre
Da Marianne Jelved stoppede som politisk leder, blev Margrethe Vestager i 2007 valgt som formand for Radikale Venstres folketingsgruppe. Hun iværksatte et kursskifte, hvor partiet vendte tilbage til den klassiske position, hvor der var åbent for samarbejde til begge sider af det politiske spektrum.
Økonomi- og indenrigsminister
Efter folketingsvalget i september 2011 blev Margrethe Vestager økonomi- og indenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts regering, der bestod af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.
Op til valget i 2011 havde Socialdemokratiet og SF lavet et fælles udspil til et nyt regeringsgrundlag og givet udtryk for, at andre partier, fx RV, ikke skulle regne med at ændre på dette. Men valget faldt ikke ud til Socialdemokratiet og SF's fordel, og de endte med at være afhængige af Radikale Venstre. Margrethe Vestager tog sig godt betalt. Radikale Venstre fik således stor indflydelse på regeringens økonomiske politik.
Som økonomiminister i Helle Thorning-Schmidts regering blev Margrethe Vestager optaget af det europæiske arbejde, og hun gav udtryk for, at hun var glad for at blive udpeget til kommissær i 2014.
Margrethe Vestager blev indenrigs- og økonomiminister i Helle Thorning-Schmidts regering i 2011. Her står hun sammen med en række af de øvrige ministre, efter at de har været ved dronningen. Fra venstre forsvarsminister Nick Hækkerup, minister for forskning, innovation og videregående uddannelse Morten Østergaard, Margrethe Vestager, finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Konkurrencekommissær i EU
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager i samtale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i 2019.
Margrethe Vestager blev EU-kommissær for konkurrence i 2014 og forlod derfor regeringen og posten som leder af Radikale Venstre. Hun efterfulgtes som partiformand af Morten Østergaard. Som det danske medlem af EU-kommissionen efterfulgte hun Connie Hedegaard, der havde haft posten som klimakommissær. Regeringen Mette Frederiksen genudnævnte i 2019 Margrethe Vestager til en ny femårig periode som EU-kommissær. I 2019 blev Margrethe Vestager en af tre ledende næstformænd i kommissionen med Ursula von der Leyen som formand.
Som kommissær var Margrethe Vestager også optaget af spørgsmål vedrørende teknologi, ligestilling, klima og flygtninge.
Hun blev en respekteret og magtfuld kommissær, der var kendt for at kæmpe for, at små virksomheder skulle have en fair chance i forhold til de store virksomheder. Efter årevis af tovtrækkeri og ankesager afgjorde EU-Domstolen to markante sager hun havde rejst, dels mod Google, dels mod Apple, om tech-giganters konkurrenceforvridende adfærd, og begge virksomheder blev dømt til at betale milliardbøder. Google blev dømt for at udnyttede deres monopolstatus, og Apple for at have udnyttet skattefrihed i Irland i strid med EU-reglerne.
I 2024 tog Margrethe Vestager orlov som kommissær for at føre valgkamp for at blive formand for Den Europæiske Investeringsbank. Det lykkedes dog ikke.
Som EU-kommissær blev Vestager i november 2024 efterfulgt af Dan Jørgensen.
Margrethe Vestagers brug af sociale medier
Margrethe Vestager var hurtig til at anvende Facebook i sin politiske kommunikation og var en af de første politikere til at bruge Twitter (nuværende X). Det var en stor udfordring i begyndelsen, da Margrethe Vestager var vant til at bruge mange ord og nu skulle budskaberne ned til 140 tegn, som var det antal Twitter tillod. Men mediet blev et yndet værktøj for hende, som hun mestrede med stor succes. Et af hendes bedst kendte tweet kom hun med i forbindelse med regeringsforhandlingerne i 2011, der foregik i Hotel Crowne Plaza sorte tårnbygning, hvor hun skrev:
Sort røg, hvidt tårn langt til hvid røg sort tårn
Det blev skrevet, da hun bag Danhotel så røgen fra K.B. Hallen, der stod i brand, mens hun var på vej over Knippelsbro til regeringsforhandlingerne.
Tiden efter Bruxelles
Fra den 1. januar 2025 har Margrethe Vestager været bestyrelsesleder for DTU, og fra den 1. december 2024 blev hun en del af et hold af såkaldte World Leader Fellows på det engelske universitet Blavatny School of Government, hvor hun vil få mulighed for at dele ud af sine erfaringer og ekspertise og se på innovative tilgange til regeringsledelse samt være mentor for de studerende.
Udmærkelser
Ebbe Muncks Hæderspris 2024