Marguerite Duras (original) (raw)

Faktaboks

Marguerite Duras

Marguerite Germaine Marie Donnadieu

Født

4. april 1914, Gia Dinh, Fransk Indokina

Død

3. marts 1996, Paris, Frankrig

Marguerite Duras reflekterede ofte over sit ansigt. I begyndelsen af Elskeren kan man læse: Som femtenårig havde jeg et ansigt præget af nydelse, og jeg kendte ikke nydelsen. For mig begyndte det hele på denne måde, med dette slående udmarvede ansigt, disse tidlige skygger under øjnene, eksperimentet. Foto fra ca. 1970.

Marguerite Duras var en af de betydeligste franske forfattere fra sidste halvdel af 1900-tallet. Hun debuterede som romanforfatter i 1943, men først _Un barrage contre le Pacifique (_1950, dansk Dæmning mod Stillehavet, 2014) slog hendes navn fast. Med Moderato cantabile (1958, dansk 1961), en intens beretning om en umulig kærlighed, fandt Marguerite Duras sin personlige tone, hvor det usagte klinger igennem.

Fra bog til filmlærred

Hun var også filmskaber. Hendes drejebog til Alain Resnais' film Hiroshima mon amour (1959, dansk Hiroshima min elskede, 1961) gjorde hende kendt af et bredt publikum. Også Moderato cantabile blev filmatiseret (1960) og havde Jeanne Moreau og Jean-Paul Belmondo i hovedrollerne.

Siden 1966 instruerede Marguerite Duras sine egne film, hvor atmosfæren skabes af lyd, billeder og ord, ofte forskudt i forhold til hinanden. De samme historier fortælles i forskellige medier som fx India Song (1973), der er bog, teaterstykke og film.

Filmatiseret blev også den selvbiografiske L'Amant (1984, dansk Elskeren, 1985), en grum og øm elskovshistorie, som udspilles i Fransk Indokina, hvor Marguerite Duras var født og boede indtil sit 18. år. Romanen indbragte hende Goncourt-prisen.

Livets store temaer

Hendes talrige romaner har forskellige, også blandede miljøer; fx foregår La Pluie d'été (1990, dansk Sommerregn, 1992) i en parisisk forstad hos en indvandrerfamilie.

Hun kredser i romaner, noveller, teaterstykker, film, essays m.m. om de samme store temaer: den lidenskabelige og umulige kærlighed, begær, smerte, vanvid, død. Fundamental er ensomheden, også i forhold som mor-datter og bror-søster og i afstanden mellem sociale og kulturelle grupper. Marguerite Duras' mangfoldige og brudte univers holdes sammen af hendes særprægede iagttagende stil, hvor pauser og gentagelser, med ofte ubetydelige skift i synsvinkel, indgår i et rytmisk og poetisk spil.

Lidelse og umenneskelighed

Duras skrev i 1945 romanen La Douleur (dansk Smerten) under indtryk af sin mand Robert Antelmes (1917-1990) tilbagevenden fra lejrene i Nazityskland. Antelme var døden nær ved ankomsten efter ophold i Buchenwald og Dachau; han har selv bidraget til vidnesbyrdlitteraturen om KZ- og krigsfangelejrene med skildringen i L'Espèce humaine (1947, dansk Menneskeslægten, 2023).

Læs mere i Lex

Litteratur

Kommentarer (2)