Marianne Brandt (original) (raw)
Faktaboks
Marianne Brandt
Født
1893
Død
1983
Marianne Brandt var en tysk designer. Marianne Brandt sluttede sig i 1923 til Bauhaus, hvor hun under László Moholy-Nagys ledelse arbejdede i metalværkstedet, som hun selv blev leder af 1928-29.
Her tegnede hun funktionelt udformede belysningsarmaturer til serieproduktion, fx Kandem-natbordslampen (1927). Hun formgav også en række brugsgenstande i et geometrisk, skulpturelt formsprog, fx en tekande af messing og ibenholt (1924).
Efter 1945 helligede Marianne Brandt sig undervisning. Flere af hendes modeller fremstilles stadig (1995).