Martin Scorsese (original) (raw)
Faktaboks
Martin Scorsese
Født
1942
Martin Scorsese er en amerikansk, oscarvindende filminstruktør og filmkonservationist. Som filminstruktør har Martin Scorsese har formået at udnytte populære genrer uden at miste sin kunstneriske integritet, og han står som en hovedskikkelse i moderne amerikansk film.
Martin Scorsese var oprindeligt en del af den amerikanske New Hollywood-bølge, og i dag ses han som en af de mest succesfulde og indflydelsesrige instruktører. Scorsese har siden 1990 også været engageret i at restaurere film, med dannelsen af The Film Foundation. Ligeledes startede Scorsese World Cinema Project i 2007 med det formål at bevare marginaliserede film fra områder, som har svært ved at bevare egen filmproduktion.
Martin Scorseses karriere
I gennembrudsfilmen Mean Streets (1973, Gaden uden nåde) skildrer Martin Scorsese New Yorks italienske bydel, hvor han er vokset op. Efter Alice Doesn't Live Here Anymore (1974, Alice bor her ikke mere), om en kvindes søgen efter lykken, kom hovedværket Taxi Driver (1976), en undergangsvision af et dæmonisk New York. Hovedrollen spilles af Robert De Niro, der har ydet nogle af sine største præstationer hos Scorsese, bl.a. i bokserdramaet Raging Bull (1980), satiren King of Comedy (1983) og gangsterfilmene GoodFellas (1990) og Casino (1995).
Blandt Scorseses øvrige film er Kristus-filmen The Last Temptation of Christ (1988, Den sidste fristelse), periodedramaet The Age of Innocence (1993, Uskyldens år) og de episke storfilm Gangs of New York (2002), om bandekrige i 1800-tallet New York, og The Aviator (2004), om Howard Hughes.
Han vendte tilbage til gangster-genren med The Departed (2006), hvilket indbragte ham en længe ventet Oscar.
Dokumentarist
Scorsese har også markeret sig som dokumentarist, blandt andet om filmhistorien og New York Review of Books, men især har hans store forkærlighed for blues- og rockmusik vist sig igennem en række dokumentar- og koncertfilm. En markant film er The Last Waltz (1978) om rockgruppen The Bands afskedskoncert, en film der har fået kultstatus i rockkredse. Ligeledes har han instrueret No Direction Home: Bob Dylan (2005) og Shine a Light (2008), blandt flere.
Filmisk stil
Scorseses stil spænder vidt, men især hans film omhandlende kriminalitet og forbrydere står som hans stærkeste træk. Her er der især fokus på vold, ofte ganske blodig og overvældende, samt slowmotion billeder, freeze frames og voiceovers. Upålidelige fortællere findes ofte, som i Taxi Driver (1976) og Shutter Island (2010). Scorsese benytter sig ofte af brede indstillinger, symbolrig komposition og velkendte musiknumre for at forstærke fortællingens tematik. Dermed blander Scorsese på særlig vis en respekt og beundring for den amerikanske filmkultur, samtidigt med at han er dybt inspireret af især den franske nybølges eksperimenterende træk.
Tematikker
Med så stor en filmografi er det svært at indramme Scorsese. Dog er der en række tematikker, som skærer på tværs af hans produktion.
Kriminalitet er som nævnt et centralt punkt for Scorsese, uden at hans film dog ender som klassiske krimier. Han er mere optaget af ideen om kriminalitet og karakterernes bevæggrunde for deres kriminalitet. Dog er der åbenlyst en forkærlighed for New Yorks gademiljøer, som grobund for det kriminelle.
Scorsese er katolsk opdraget og katolicismen går som en rød tråd gennem mange af hans værker, uden at man kan sige, at han laver katolske værker. Tro og tvivl er dog de bærende elementer i indtil videre tre af Scorseses film: The Last Temptation of Christ (1988, Den sidste fristelse), Kundun (1997) og Silence (2016), omend de ikke kredser om katolicismen. Skyld er dog et centralt tema i mange af Scorseses film, lige fra Mean Streets til The Irishman og mange derimellem. Skyld som noget medfødt, som noget man fødes ind i, og om tilgivelse kan findes, er de primære aspekter Scorsese afsøger. Her er også en klar tråd til hans interesse for kriminalitet, som en version af skyld og tilgivelse.