Mary Thomas (original) (raw)
Faktaboks
Mary Thomas
Mary Letitia Thomas, Queen Mary
Født
1842, Antigua
Død
1905, Sankt Croix, Dansk Vestindien
Queen Mary som forfatteren forestillede sig, at hun så ud. Fra bogen Leaflets from the Danish West Indies af Charles E. Taylor (1888), side 165.
Mary Thomas var en caribisk arbejder. Hun var kendt som Queen Mary og deltog i Fireburn-oprøret på Sankt Croix (nu Saint Croix) i den danske koloni Dansk Vestindien (nu U.S. Virgin Islands) i 1878.
I 1880 blev hun dømt for sin deltagelse i oprøret og sendt til afsoning i København. Siden er hun blevet et symbol på modstand mod undertrykkelse.
Tilværelsen før Fireburn
Mary Thomas i arrestjournalen fra Christiansted Byfoged på St. Croix (1881). Hun står som nr. 25, og i noten ud for hendes navn står der, at hun er blevet overført til afsoning i København.
Mary Thomas blev født omkring 1842 på Antigua men rejste i 1860’erne til Sankt Croix, hvor hun arbejdede på flere af øens sukkerplantager. Inden Fireburn boede og arbejdede hun blandt andet på plantagen Sprat Hall og senere på Williams Delight. Hun var på det tidspunkt ugift og mor til tre børn.
I 1872 blev Mary Thomas dømt for børnemishandling og i 1875 for tyveri. Disse sager fandt sted i en periode, hvor sorte kvinders moderskab og adfærd ofte blev mødt med skærpet kontrol fra koloniale myndigheder, som søgte at regulere sorte familiemønstre i tiden efter slaveriets ophør.
En af hendes sønner, Hezekiah Smith, blev i 1904 dømt for drabet på sin ekskæreste og afsonede en del af sin straf i Horsens Statsfængsel. Efter salget af Dansk Vestindien til USA i 1917 opstod der usikkerhed om hans statsborgerstatus, og han endte sandsynligvis som statsløs, da hverken Danmark eller USA anerkendte ham som borger.
Deltagelse i Fireburn
Generalieprotokollen fra 1882 oplyser blandt andet, at Mary Thomas gik under navnet "The Queen" under oprøret i 1878.
Efter slaveriets ophævelse i 1848 forblev arbejdsvilkårene på plantagerne hårde, og landarbejderne havde begrænsede muligheder for at forhandle om bedre løn og arbejdsforhold. Utilfredsheden blandt arbejderne var stor, og i oktober 1878 udbrød Fireburn-oprøret, hvor flere end 50 plantager blev sat i brand, og mange mennesker omkom. Mary Thomas blev, sammen med Axeline "Agnes" Salomon, Susannah Abrahamsen (kaldet “Bottom Belly”) og Mathilda McBean, arresteret og dømt for deres deltagelse i oprøret.
Under Fireburn-oprøret i oktober 1878 blev Mary Thomas en del af den såkaldte Nordsidebande, som bestod af en løst organiseret gruppe oprørere, der bevægede sig fra plantagen Sprat Hall til plantagen Punch på den nordlige del af Sankt Croix og antændte en række plantagebygninger og sukkermarker.
Nordsidebanden var én blandt flere grupper, der opstod under Fireburn. Oprøret havde ingen fælles ledelse, men udviklede sig som en række samtidige og delvis uafhængige opstande på tværs af øen. Undersøgelseskommissionen knyttede Mary Thomas, Thomas Graydon og Daniel Phillip til Nordsidebanden.
Omkring tidspunktet for Fireburn havde Mary Thomas et forhold til arbejderen Jacob Pickering, der havde arbejdet på Sprat Hall indtil august 1878. Under forhørene omtales hun som hans “fruentimmer”, og de to synes at have forsøgt at samordne deres forklaringer. Pickering blev senere sigtet for deltagelse i Fireburn-oprøret og for at være en del af Nordsidebanden. Han døde i fængslet i 1879, inden der blev afsagt dom i hans sag, og hans navn optræder derfor ikke i de endelige lister over dømte oprørere.
Rollen som oprørsleder
Fængselsprotokollen dokumenterer Mary Thomas' straf, karakterforhold, sygdom og adfærd under opholdet i Danmark fra 1882 til 1887.
Mary Thomas blev af både vidner og myndigheder identificeret som en af Nordsidebandens centrale skikkelser. Titlen “Queen” blev i samtiden brugt om kvinder med social eller kulturel status i caribiske samfund, og i oprørets begyndelse blev hun ifølge egne udsagn udpeget til rollen af Thomas Graydon. Hun forklarede, at han truede hende til at bære et hjemmelavet rødt flag og til at følge med Nordsidebanden.
Under afhøringerne fremsatte Mary Thomas flere modstridende forklaringer om sin rolle i oprøret. Indledningsvis hævdede hun, at hun havde forladt banden og dermed ikke deltaget i de efterfølgende ødelæggelser. Få dage senere ændrede hun dog forklaring og tilstod, at hun havde fulgt Nordsidebanden hele vejen. I samme afhøring, den 7. december 1878, blev hun spurgt, hvem der gik i spidsen for gruppen:
“I den Anledning specielt tilspurgt, hvem det er, hun mener med ‘Captainen’, svarer hun: Thomas Graydon, Daniel Phillip og hende selv."
Undersøgelseskommissionen lagde vægt på disse udsagn og vurderede, at Mary Thomas havde indtaget en ledende rolle i oprøret, både symbolsk som “Queen Mary” og konkret som en af Nordsidebandens frontfigurer.
Dom og løsladelse
Mary Thomas er registreret som Mary Letitia Watris i begravelsesprotokollen fra St. Paul's Church i Frederiksted (no. 14). Efternavnet Watris tog hun efter sin mand. Hendes alder blev anført som "full" (fuldvoksen) og dødsårsagen som naturlig. Hun blev begravet på plantagen Williams Delight den 17. marts 1905.
Mary Thomas blev dømt for brandstiftelse og plyndring. Hun blev idømt dødsstraf, som dog senere blev omstødt til livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun overført til Kvindefængslet på Christianshavn (Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset) sammen med de tre andre dømte kvinder. I den såkaldte generalieprotokol fra kvindefængslet står der:
"Mary Thomas – under Opstanden paa St. Croix kaldet 'The Queen'. Ugift, 3 Børn, c. 40 Aar gl., født paa Antigua: kom til St. Croix i 1869. Afleveret fra Christiansted den 19. Juli 1882 paa Livstid ifølge Kgl. Resol. af 3. Septbr. 1881. Ifølge Kommissionsdom af 2. Septbr. 1880 og Høiesteretsdom af 23. Mai 1881 var hun dømt fra Livet for Delagtighed i Plyndring og Ildspaasættelse under Opstanden paa St. Croix i 1878. (Hun var en af de voldsomste til at ægge Mændene til Ødelæggelse). Tidligere straffet i 1872 med 10×48 Timer Vand og Brød for Mishandling af sit Barn og i 1875 med 4 Dages Fængsel for Tyveri. [...] Paabegyndte Straffen i St. Croix Arresthus den 20. Septbr. 1881. Henhører til den engelske Kirke. 18/12 87 oversendt til Christiansted for der at udstaa Resten af Straffen."
I december 1887 blev Mary Thomas således sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone resten af sin livstidsdom. På et senere tidspunkt blev hun løsladt, hvorefter hun blev gift og tog efternavnet Watris. I sine sidste år boede og arbejdede hun på plantagen Williams Delight på Sankt Croix. Mary Thomas døde i 1905 af naturlige årsager.
Mary Thomas' eftermæle
Monumentet I AM QUEEN MARY foran Vestindisk Pakhus i København kunne ses fra marts 2018 til december 2020, hvor det blev ødelagt under en kraftig storm. Kunstnerne arbejder på at rejse penge til at genopføre monumentet i bronze. Foto: 2018.
I U.S. Virgin Islands, som øerne har heddet siden 1917, er Mary Thomas kontinuerligt blevet erindret som en repræsentant for kampen for sorte menneskers rettigheder og som en heltefigur der modarbejdede kolonial undertrykkelse. På Saint Croix er hovedvejen opkaldt efter hende: Queen Mary Highway. Hendes og de andre oprøreres deltagelse i Fireburn-oprøret bliver således stadig aktivt erindret og genfortalt, blandt andet gennem kunst, sang og re-enactment.
Selv om Mary Thomas optræder i mange danske historiske fremstillinger om Dansk Vestindien, har hun først siden 2010’erne fået en mere fremtrædende plads i den brede, danske historiekultur og offentlige erindring. I Danmark er fortællingen om hende blandt andet blevet formidlet i udstillingen Stop Slaveri! (2017–2018) på Arbejdermuseet, i udstillingen Stemmer fra kolonierne (2017–) på Nationalmuseet og gennem skulpturen I AM QUEEN MARY (2018), skabt af kunstnerne La Vaughn Belle (f. 1974) og Jeannette Ehlers (f. 1973).