Maurice Barrès (original) (raw)

Faktaboks

Maurice Barrès

Født

19. august 1862, Charles, Vosges

Død

5. december 1923, Paris

Maurice Barrès. Udateret fotografi.

Den franske forfatter Maurice Barrès var tidligt tilhænger af general Georges Boulanger og hans antiparlamentarisme. Han blev en slags åndelig leder for det franske nationalistiske højre, som stadig led under nederlaget til Preussen i 1871, hvor Frankrig mistede Alsace og Lorraine, Barrès' egen hjemegn.

Mod nihilismen

Som romanforfatter havde han sin styrke i den lyriske patos. Han dyrkede først det stærke individ (i trilogien Le Culte du moi, 1888-1891, Jeg-dyrkelsen). Senere blev hans hovedtema menneskets bundethed til hjemstavnen, Les déracinés (1897, De rodløse), der hos ham mere og mere fik en mystisk-religiøs karakter, som det ses i La Colline inspirée (1913, Den indviede høj). I disse tre værker følger man Barrès stræben i retning af, først en bevidstgørelse af jeg'et, en bevidsthed om det miljø, man kommer af, og en bevidsthed om det oprindelig trosforhold. Barrès' bestræbelser kan ses som en reaktion mod sin generations almindelige nihilisme.

Fransk patriotisme

Barrès' patriotisme kom til udtryk i de artikler, han næsten daglig skrev til L'Écho de Paris under 1. Verdenskrig (L'Ame française et la guerre, 1920, 14 bind, Den franske sjæl og krigen). Men det var mere hans metafysiske opfattelse af Frankrig, der skulle få betydning for højrefløjen omkring Charles Maurras og bladet Action Française. Den strømning, han repræsenterede, fik også en vis indflydelse på gaullismens ideologi.

Opgør med Barrès

Den 13. maj 1921 iværksatte dadaisterne med Tristan Tzara i spidsen et opgør med Barrès, den såkaldte "retssag mod Barrès", hvor han blev anklaget for antisemitisme og fascisme. Konfrontationen indvarslede en basal ideologisk uoverensstemmelse i Frankrig de følgende år.

Læs mere i Lex

Litteratur

Kommentarer