Newtons love (original) (raw)
Newtons love er tre fysiske love for legemers bevægelse; fremsat af den engelske matematiker og naturvidenskabsmand Isaac Newton (1643-1712) i 1687. De tre love er fundamentale for beskrivelse af makroskopiske legemers bevægelse under indflydelse af kræfter. At et legeme er makroskopisk betyder, at det indeholder mange atomer.
Det er legemets samlede bevægelse, som beskrives af lovene.
De indre bevægelser i atomerne følger ikke Newtons love, men kræver anvendelse af kvantemekanik.
Gyldigheden af lovene er desuden indskrænket til hastigheder, som er små i forhold til lyshastigheden (se relativitetsteori), og til henførelsessystemer, der bevæger sig med jævn hastighed i forhold til fiksstjernerne (se inertialsystemer).
- Om betydningen og anvendelsen af Newtons love, se mekanik.
Historie
Opslag fra førsteudgaven af Principia, hvor Newtons tre bevægelseslove formuleres.
Newton fremsatte sine love i 1687 i sit skrift Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica ('Naturfilosofiens matematiske principper').
Mange videnskabsmænd før ham havde arbejdet med legemers bevægelse, som fx Nikolaus Copernicus, Tycho Brahe, Johannes Kepler og især Galileo Galilei, men det var Newton der formåede at sammenfatte alle disse observationer i tre simple love. Newton sagde selv 'Hvis jeg har evnet at se længere end andre, er det fordi jeg har stået på skuldrene af store mænd'.
De enkelte love
I tilpasset nutidig formulering lyder Newtons love som følger:
Newtons 1. lov – inertiens lov
Newtons 1. lov kaldes inertiens lov. Den siger, at et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.
Newtons 2. lov – impulssætningen
Newtons 2. lov kaldes også impulssætningen. Den siger at ændringen i et legemes impuls, d_p ,_ i et lille tidsrum, d_t ,_ er lig med den kraft, F , som virker på legemet gange tidsrummets længde d_t._
Denne lov kan også skrives F=ma, hvor a er legemets acceleration, altså dets hastighedsændring pr tidsenhed og m er dets masse.
Det skal nævnes, at både F, p og a er vektorer. For en mere matematisk gennemgang af loven, se artiklen impulssætningen.
Newtons 3. lov – loven om aktion og reaktion
Newtons 3. lov kaldes loven om aktion og reaktion. Den siger, at aktion altid er lige så stor som reaktion, men modsatrettet. Eller: To legemers indbyrdes påvirkninger er altid lige store og modsatrettede.
Loven om aktion og reaktion er ikke ubetinget gyldig, idet den fx ikke umiddelbart gælder for den elektromagnetiske vekselvirkning mellem ladninger i bevægelse.