Nicolas Froment (original) (raw)
Faktaboks
Nicolas Froment
Født
1435
Død
1486
Nicolas Froment var en fransk maler.
Froment var en af de mest bemærkelsesværdige malere inden for den såkaldte 2. Avignonskole. To værker stammer med sikkerhed fra Froments hånd eller værksted. Lazarus-altertavlen fra 1461 (Uffizierne, Firenze) blev udført til franciskanerklosteret i Mugello i Italien. Stilen er påvirket af flamsk kunst, navnlig Flémallemesteren og Dieric Bouts.
I 1468 slog Froment sig formentlig ned i Avignon, og i 1476 udførte han sit hovedværk, Den brændende tornebusks triptychon (Saint-Sauveur-katedralen i Aix-en-Provence), med en allegorisk fremstilling af Marias jomfruelighed.