Nika-opstanden (original) (raw)

Nika-opstanden var et oprør, som fandt sted den 11.-19. januar 532 i Konstantinopel under Justinian 1. Opstanden er opkaldt efter oprørernes kampråb nika, 'sejr!' el. 'vind!'.

Årsag

Oprøret opstod blandt tilhængere af de forskellige væddeløbshold, der konkurrerede i Konstantinopels hippodrom, som reaktion på Justinians skattepolitik og en generel utilfredshed med hans forvaltning, herunder Tribonians embedsførelse.

Forløb

De Grønne, et af de to dominerende væddeløbspartier, indledte protesterne i hippodromen i det centrale Konstantinopel. Kort efter sluttede deres ærkefjender, De Blå, og en række senatorer sig til, og det udviklede sig til et egentligt oprør mod administrationen. Anastasios' nevø Hypatios blev udråbt til kejser og forskansede sig i hippodromen, mens hans tilhængere samledes på væddeløbsbanen.

Ifølge Prokopios opfordrede Theodora Justinian til at blive og kæmpe, og oprøret blev slået ned med hård hånd af generalerne Belisarius og Mundus. 30.000 borgere blev dræbt i hippodromen under nedkæmpelsen af oprøret, og anførerne, herunder Hypatios, blev henrettet.

Opstanden førte til store ødelæggelser, og blandt andet blev kirkerne Hagia Sophia og Hagia Eirene samt dele af paladset brændt ned. Efterfølgende satte Justinian gang i en mængde byggeprojekter på de nu tomme områder, heriblandt den nuværende Hagia Sophia-kirke.

Læs mere i Lex

Kommentarer