Nikolaj Steen (original) (raw)

Faktaboks

Nikolaj Steen

Født

10. februar 1967

Nikolaj Steen, f. 10.2.1967, dansk sanger, musiker og skuespiller; søn af Niels Jørgen Steen, bror til Paprika Steen. Nikolaj Steen var i slutningen af 1980'erne medlem af det dansksprogede funkband Nickname. I begyndelsen af 1990'erne arbejdede han med udgangspunkt i New York på et internationalt gennembrud med album i eget navn. I Danmark blev det senere til bl.a. et grungeinspireret band, Spacehead, som i 1995 udsendte albummet af samme navn. I 2001 udsendte han i eget navn albummet Closer.

I længere perioder har Nikolaj Steen arbejdet som skuespiller, bl.a. i tv-serier som Taxa (1997-99), Edderkoppen (2000), børnejulekalenderen Jesus & Josefine (2003) og Manden med de gyldne ører (2009) og filmene En kort en lang (2001), og Den store dag (2005). I 2009 debuterede Nikolaj Steen overbevisende som filminstruktør med komedien Oldboys, som han selv havde skrevet manuskriptet til.