Norsk Folkemuseum (original) (raw)
Norsk Folkemuseum er et kulturhistorisk museum for Norge, placeret på halvøen Bygdøy tæt ved Oslos centrum. Museet blev grundlagt i 1894 af Hans Aall som selvstændig stiftelse, der snart fik tilskud fra staten o.a.
Det består af et indendørs museum delt i bysamling og bygdesamling samt kirkeafdeling og landbrugsmuseum mv., alt vedrørende tidsrummet efter Reformationen. I tilknytning hertil findes et friluftsmuseum, hvis bygninger overvejende stammer fra landdistrikter, men hvor der også findes et bykvarter med borger- og håndværkerhuse.
Museet købte sit område på Bygdøy i 1898 og blev nabo til kongens bygningshistoriske samling, der bl.a. omfattede en stavkirke. Efter unionsopløsningen i 1905 overtog Norsk Folkemuseum i 1907 denne samling, der siden 1882 havde været offentligt tilgængelig.