Olaus Magnus (original) (raw)
Faktaboks
Olaus Magnus
Født
1490
Død
1557
Olaus Magnus var en svensk topografisk forfatter, der i 1544 af paven blev udnævnt til ærkebiskop i Uppsala som efterfølger for broderen Johannes Magnus. Som aktiv deltager i reformationstidens politik tilbragte han dog det meste af sit liv i udlandet, hvor han skrev sine værker.
I 1539 udgav han et Charta marina 'Søkort' over de nordiske lande og farvande og i 1555 storværket Historia de gentibus septentrionalibus 'De nordiske folks historie'. Værket er illustreret med mange træsnit, og i klar og livlig prosa skrev Olaus Magnus om livsforhold, sæder og skikke. Han nåede et stort publikum i mange lande, også Sverige, skønt tendensen er antireformatorisk. Beretningen er oversat til svensk og engelsk i 1900-tallet.