Per Kampmann (original) (raw)
Faktaboks
Per Kampmann
Født
1892
Død
1959
Per Kampmann, 1892-1959, dansk bygningsingeniør; i 1917 en af stifterne af ingeniørfirmaet Kampmann, Kierulff og Saxild (se Kampsax). I 1927-32 ledede han anlæggelsen af ca. 1000 km jernbane i Tyrkiet. Derefter var han en af de mest aktive i 1930'erne ved udarbejdelse af forslag til broer over Storebælt og Øresund.
Per Kampmann var en af initiativtagerne til dannelsen af SAS, hvis første præsident han blev; 1947-50 var han desuden den daglige leder af SAS.