Peter Meyn (original) (raw)

Faktaboks

Peter Meyn

Født

8. april 1749, København

Død

11. april 1808, København

Peter Meyn var en dansk arkitekt.

Meyn blev i 1760'erne uddannet på Kunstakademiet hos C.F. Harsdorff. Efter studieophold i Frankrig og Italien 1777-1782 blev han professor ved akademiet 1783 og beklædte fra 1785 flere offentlige embeder som hofbygmester og stadsbygmester i København.

Blandt hans få arbejder, præget af fransk klassicisme, er Kirurgisk Akademi i Bredgade (1785-1787), porte og pavilloner omkring Kongens Have (1803-1805) samt en plan for Københavns genopbygning efter branden i 1795 (sammen med J.H. Rawert).