Pointe-Noire (original) (raw)

Pointe-Noire, by på det centrale Afrikas Atlanterhavskyst, vigtigste havneby i Congo; 714.300 indb. (2007). Den er centrum for Congos offshore-olieudvinding og rummer raffinaderi foruden industrier, der forarbejder landets råvarer til eksport, bl.a. savværker.

Faktaboks

Etymologi

Navnet Pointe-Noire kommer af fransk pointe 'spids, tak' og noir 'sort', om de sorte vulkanske klipper i omegnen.

Historie

Pointe-Noire blev grundlagt 1883, og dens betydning voksede i takt med udbygningen af havnen og især med færdiggørelsen i 1938 af jernbanen til Brazzaville. Banen, der blev anlagt gennem meget vanskeligt terræn og med enorme omkostninger, følger Congofloden, som her ikke kan besejles pga. vandfald. I 1990'erne har byen været præget af den politiske uro i landet, og den var i 1997 kortvarigt besat af angolanske tropper.